Analyse

”Den sidste Aften” er en novelle fra det moderne gennembrud. Novellen er typisk for Herman Bangs forfatterskab, fordi den handler om en ulykkelig kvindeskæbne. Det kan du læse mere om i baggrundsinformationen.

Novellens centrale personer er kandidaten og Emilie. Det er deres relation, der er i centrum i novellen. Derfor vil vi særligt fokusere på disse to personer, men vi inddrager også novellens andre personer.

Miljøet er provinsen, nærmere bestemt Vestsjælland, og vi støder ind i to forskellige sociale miljøer. Enkefruens hjem er kulturelt funderet og dannet. Kandidatens baggrund fremtræder jævn og mindre økonomisk bemidlet. Miljøet skildres kritisk, fordi Emilie ikke har de samme muligheder for social opstigning som kandidaten. Det kan vi bl.a. se ud fra sproget, der er præget af en realistisk stil.

Fortælleteknikken er hovedsageligt præget af den sceniske fremstillingsform. Det betyder, at vi får et detaljeret billede af begivenhederne, som kan minde om det, vi kender fra film. Samtidig får vi gennem novellens brug af tankereferat særlig indsigt i forholdet mellem Emilie og kandidaten.

Kompositionen er fragmenteret, fordi handlingen undervejs afbrydes af et længere tankereferat, der bryder op i historiens gang. ”Den sidste Aften” efterlever flere af kravene til den klassiske novellegenre, men teksten bryder også flere af forventningerne, blandt andet fordi den ikke har et klart vendepunkt.

På de næste sider finder du først en række arbejdsspørgsmål til "Den sidste Aften" og dernæst en grundig analyse af novellen. Vi giver dig en grundig analyse, fordi vi gerne vil hjælpe dig med at forstå teksten. Det gør samtidig, at du nemmere kan gennemskue, hvad vi egentlig gør, når vi analyserer.

Analysen kan både bruges til mundtlig forberedelse og til en skriftlig opgave.

Se også vores model til novelleanalyse: