Sprog

Den sproglige stil er høj

Den sproglige stil i “Ørneflugt” er høj. Det vil sige, at sproget er præget af komplicerede og lange sætningskonstruktioner og vendinger, der ligger langt fra almindeligt talesprog. Den høje sproglige stil ser vi fx i indledningens beskrivelse af Klavs’ melankoli over at leve som en stækket ørn sammen med en masse husdyr:

Det kunde vel en og anden Gang hænde, især paa stormfulde Dage eller naar et Uvejr trak op, at der vaagnede en ubestemt Længsel, en taaget Hjemvefølelse i den fangne Himmelætlings Bryst. Den kunde da sidde i halve Døgn med Næbet trykket ned i Brystets smudsige Fjerklædning, uden at røre sig og uden at ville æde.

Her ser vi højstemte vendinger såsom “den fangne Himmelætlings Bryst”. Vi kalder også stilen høj, fordi sætningskonstruktionen er kompliceret: Sætningerne er lange og brudt op af flere indskud.

Virkning

Den høje sproglige stil skaber en litterær tone. I samspil med novellens indhold får den litterære tone et ironisk præg. Novellen lyder sprogligt set som en klassisk fortælling, hvor vi følger en bestemt persons udvikling. Det kan dog ikke undgå at virke lidt ironisk, at stilen er så høj, når helten bare er en overvægtig ørn ved navn Klavs.

”Ørneflugt” har klare eventyr- og fabeltræk i sit univers af dyr med menneskelige følelser og længsler, men den høje sproglige stil signalerer noget andet. Den signalerer, at vi befinder os i en mere fornem genre som fx den klassiske novelle. Den høje stil har altså den virkning, at vi bliver lidt usikre på, hvor alvorligt vi egentlig skal tage fortællingen.

“Ørneflugt” bruger billedsprog til at vise Klavs’ sindstilstand

I novellen optræder meget billedsprog. Billedsproget bruges især til at fortælle os noget om Kl...