Naadsensbrød

I denne analysehjælp vil vi hjælpe dig med at forstå, analysere og fortolke novellen “Naadsensbrød”. Novellen er skrevet af Henrik Pontoppidan.

”Naadsensbrød” er en novelle, der handler om den fattige enke Stine Bødkers. Hun skal anbringes på det lokale fattighus. Vi får indblik i fattighusets forhold og dagligdag, og på grund af en ironisk fortællestil forstår vi, at forholdene er kritisable. Vi hører om Stines modstand mod anbringelsen og om sognefogedens magtanvendelse, der tvinger hende afsted.

”Naadsensbrød” er udgivet i tre forskellige versioner. Vores analysehjælp bruger versionen fra samlingen Fra Hytterne fra 1887. Analysehjælpen kan dog sagtens bruges til de andre udgaver.

Analysehjælpen begynder med et kort resumé af novellen. Analysehjælpen indeholder også et afsnit med baggrundsinformation. Her kan du finde information om novellens samtid, der kan være nyttige at kende til for at analysere novellen. Du får også information om forskellene på de versioner, novellen er udgivet i. Du kan derudover læse lidt om Henrik Pontoppidans forfatterskab.

Under afsnittet “Arbejdsspørgsmål til analysen” finder du en liste med vejledende arbejdsspørgsmål, som du kan anvende, hvis du vil øve dig i at analysere selvstændigt.

Analysehjælpen består derudover af en grundig analyse af alle de punkter, der normalt indgår i en analysemodel. Analysen munder ud i en samlet fortolkning, der behandler novellens budskab og tema. Til sidst finder du et afsnit med en perspektivering af novellen.

Uddrag

Herunder kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Titlen ”Naadsensbrød” påvirker vores tolkning af novellen

Titlen ”Naadsensbrød” har central betydning i forhold til vores tolkning af novellen. ”Naadsensbrød” er en betegnelse for den fattighjælp, man gav de socialt udsatte i 1800-tallet. Ordet har dog nogle medbetydninger, som er relevante for analysen.

Ordet “nåde” bruges som et udtryk for den kristne guds eller andre autoriteters barmhjertighed. Udtrykket bruges ofte om den kristne guds evne til at vise kærlighed, selv over for syndige mennesker, der ikke har fortjent det. På den måde kan udtrykket “Naadsensbrød” tolkes nedladende set fra de fattiges synspunkt. Ordet peger på, at de fattige får hjælp fra offentligheden, og hjælpen får de ikke, fordi de har fortjent den, - men fordi offentligheden er god og barmhjertig.

Dermed viser udtrykket også, at opholdet på fattiggården er en godhjertet hjælp. Det skal ses som en gave, som beboerne skal være meget taknemmelige for.

Man skulle derfor tro, at Stine ville blive glad for at få denne fattighjælp, da hun ikke længere kan forsørge sig selv. Beskrivelsen af beboernes hverdag på fattiggården viser dog, at livet på fattiggården er langt værre end den tilværelse, de kommer fra. Beboerne frarøves deres livsmod og værdighed, og selvom beboerne får rent tøj på og gives mad på fattighuset, frarøves de deres selvbestemmelse og endda deres individualitet.