Personkarakteristik

Ægteparrets udseende viser os deres rigdom

Fortælleren i "Muldskud" af Henrik Pontoppidan beskriver først ægteparret som ”et formuende Ægtepar”. Vores første indtryk af parret er derfor, at de er rige.

Deres udseende afspejler i høj grad denne rigdom. Vi hører, at ”Husets Herre” træder ud på verandaen en sommermorgen ”i Silkeslaabrok, med den guldbaldyrede Kalot og de perlestukne Fløjlsko”. Hans påklædning virker ekstravagant, hvilket vil sige, at den virker luksuriøs på en overdrevet måde. Vi hører også, at det er denne påklædning, der ”udgjorde hans sædvanlige Morgendragt”. Det er altså ikke specielt sæt tøj, som han har taget på til en bestemt anledning. Det er blot hans hverdagstøj.  

Ægteparrets kroppe er beskrevet som ”smaa, trivelige Skikkelser”. De er altså ikke ret høje, men de er overvægtige. Beskrivelsen forstærker følelsen af, at parret har alting og mangler absolut ikke mad, som mange fattige gør. Vagabonden bliver fx beskrevet som ”mager og afpillet”. Han ser altså helt anderledes ud end dem.

Ægteparrets udseende viser os også, at de næsten er ved at gå i ét med hinanden. De har fået ”denne ejendommelige Søskende-Lighed, der kan udvikle sig hos Ægtemager efter et langt og trofast Samliv”. Deres lighed viser os, at de lever et indelukket liv, hvor de kun spejler sig i hinanden, mens alle andre er anderledes. 

Vi hører også, at kvinden står med den ”Lille fede Hund” i sine arme, da ægteparret får nyheden om vagabondens dødsfald at vide. Den lille fede hund er også et symbol på parrets overdådige livsstil. Selv deres hund er særdeles velnæret. Ægteparret lever et liv i sus og dus, og deres udseende fremhæver deres rigdom.   

Ægteparrets sprogbrug og handlemåder viser, at de lever et liv langt fra fattigdom

Ægteparret i ”Muldskud” er rige, men det er ikke kun deres udseende, der viser os, at de har penge nok. Vi ser det også i deres sprogbrug og handlemåder.

Deres udsmykning af villaen og haven er eksempel på, hvordan de viser deres rigdom. De får fjernet alt, der ikke er idyllisk fra deres grund, så den fremstår perfekt:

Paa Pladsen havde der forhen staaet en beskeden Hytte, fra hvis Tid de gamle træer i Parken skrev sig; og Jordsmonnet havde været fuldt af store Sten, der skulde brydes, og Tuer, der skulde jævnes – saa det kostede baade lang Tid og mange Penge, inden Slot og Have blev bragt til den attraaede Fuldkommenhed.

Haven er generelt udsmykket med objekter, der fremhæver idyllen og harmonien i haven, fx et springvandsbassin og et japansk lysthus. De lader til at søge lykken i materielle ting, og haven virker næsten proppet med symboler på deres lykke og velstand. Fx må de have flere lysthuse end det japanske. Det betegnes nemlig som deres ”Ynd...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind