Miljø

Kaldes også miljøbeskrivelse.

Det fysiske og sociale miljø i villaen og haven er kendetegnet af idyl og overdådighed

Vi kigger på to typer miljø, når vi analyserer en novelle som "Muldskud" af Henrik Pontoppidan: Det fysiske miljø og det sociale miljø. Det fysiske miljø er de fysiske rammer og omgivelser, som omgiver personerne i novellen. Vi hører ofte om det fysiske miljø gennem beskrivelser af de ydre rammer.

Vi får det sociale miljø beskrevet gennem forskellige ting. Det sociale miljø omfatter nemlig både de relationer, som personerne har, og de normer, som samfundet opstiller i teksten samt den status, som personerne har i samfundet.

Vi siger, at miljøet i haven i ”Muldskud” er kendetegnet af idyl og overdådighed, fordi beskrivelsen af haven og dens omgivelser er meget harmoniske. Vi hører i begyndelsen af novellen, at villaen og haven ligger ”i en smilende Egn mellem Skov og Sø”. Beskrivelsen er næsten overdrevent idyllisk, for hvad betyder ”en smilende Egn”? Det virker næsten for godt til at være sandt.

Novellen fortsætter dog med at beskrive miljøet i villaen og haven på samme måde. Vi hører, at grunden bliver omdannet til ”et Mønsterværk, et virkeligt lille jordisk Paradis, i hvilken ikke let nogen Mislyd af Verdens Tummel eller nogen Mindelse om Livets Jammer og Elendighed skulde kunne trænge forstyrrende ind”. Sammenligningen med paradis viser os, hvor perfekt og idyllisk miljøet er. Der er ikke en finger at sætte på hverken haven eller villaens udseende.

Især haven bliver beskrevet som idyllisk og overdådig:

Naar man stod ude paa Terrassen foran Verandaen og saae ned over det cirkelrunde Springvands-Bassin midt i Haven, hvori alle Herlighederne spejlede sig; eller naar man sad nede paa Familjens Yndlingsplads, det japanske Lysthus mellem de duftende Rosenbede; eller naar man vandrede me...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind