Analyserende artikel om litteratur om parforholdet

Opgaveformuleringen

Her giver vi dig hjælp til en eksempelopgave om parforhold fra Maja Bødtcher-Hansen og Susan Moses lærebog Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf fra 2019. Opgaven er at skrive en analyserende artikel med fokus på parforholdet:

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger litteratur om parforholdet. I artiklen skal du analysere og fortolke Helle Helles ”En stol for lidt” (tekst 1) og på baggrund heraf perspektivere til et eller flere selvvalgte eksempler på skønlitteratur om emnet. I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

—    At analysere og fortolke relationen mellem personerne i ”En stol for lidt” (tekst 1), herunder deres indbyrdes kommunikation.

—    At inddrage selvvalgt skønlitteratur i en perspektivering til det overordnede emne for artiklen.

—    At formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

I analysehjælpen finder du de svar, du skal bruge for at besvare eksamensopgaven. Her på siden hjælper vi dig med, hvordan du kan strukturere dit arbejde med opgaven og bruge analysehjælpen i processen.

Fra opgaveformulering til disposition

Først og fremmest skal du have styr på, hvad du skal have med for at svare på opgaveformuleringen.

Opgaveformuleringen nævner overordnet, at du skal undersøge litteratur om parforhold, og at du skal analysere, fortolke og perspektivere. Derefter kommer tre ting, du særligt skal fokusere på:

  • relationen mellem novellens personer, herunder deres måde at kommunikere med hinanden på
  • perspektivering til emnet om litteratur om parforhold, hvor du inddrager skønlitterært materiale, du selv vælger
  • indledning og afslutning

De to første punkter fortæller dig, hvad du skal fokusere på i din opgave. Først bliver du bedt om at lave en analyse af mandens og kvindens indbyrdes relation og kommunikation. Det er faktisk dels personkarakteristik og dels analyse af sproget, du så skal lave. Dernæst får du at vide, at du skal perspektivere emnet (altså litteratur om parforhold) ved at inddrage en eller flere skønlitterære tekster, du selv vælger. Nu har du...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind