Komposition

Kaldes også opbygning.

”Klokken” eksperimenterer med hjemme-ude-hjem-modellen

Det er karakteristisk for mange eventyr, at de følger hjemme-ude-hjem-modellen. ”Klokken” følger modellens første to stadier, men den eksperimenterer med modellen i forhold til det sidste stadie. Først er kongesønnen og den fattige dreng hjemme i byen. Derefter drager først kongesønnen og senere den fattige dreng ud i skoven, hvor de gennemgår en række prøvelser i deres søgen efter klokken. Her er de derfor på stadiet ”ude” i hjemme-ude-hjem-modellen.

Det er dog ikke entydigt, om kongesønnen og den fattige dreng i ”Klokken” kommer tilbage til udgangspunktet på modellens sidste stadie. Fysisk befinder de sig ”ude” indtil eventyrets slutning, fordi eventyret slutter, da de er nået frem til havet på den anden side af skoven. Det kan dog diskuteres, om kongesønnen og den fattige dreng kommer hjem i en mere overført betydning i eventyrets slutning. De finder som de eneste frem til klokken og ånden i naturen, og de ender i en særlig form for harmoni:

o, hvilken Pragt! Havet, det store herlige Hav, der væltede sine lange Bølger mod Kysten, strakte sig ud foran ham, og Solen stod som et stort skinnende Alter derude, hvor Hav og Himmel mødtes, alt smeltede sammen i glødende Farver, Skoven sang og Havet sang og hans Hjerte sang med; den hele Natur var en stor hellig Kirke (...) og Kongesønnen bredte sine Arme ud mod Himlen, mod Havet og Skoven, (...) og de løb hinanden imøde og holdt hinanden i Hænderne i Naturens og Poesiens store Kirke, og over dem klang den usynlige hellige Klokke, salige Aander svævede i Dands om den til et jublende Halleluja!

I slutningen finder kongesønnen og den fattige dreng altså frem til klokken, som de søgte. De ender her næsten som én organisme, da de står med hinanden i hænderne og gennemstrømmes af lykkefølelse over, at de endelig forstå, hvad klokken er, og hvordan alt i verden er besjælet af Guds ånd. ”Klokken” ender derfor i en form for harmoni.

Selvom kongesønnen og den fattige dreng ikke kommer hjem i fysisk forstand, er det som om, de vender hjem i åndelig forstand. Eventyret eksperimenterer derfor med hjemme-ude-hjem-modellen.

Virkning

”Klokken” eksperimenterer med hjemme-ude-hjem-modellen, fordi kongesønnen og den fattige dreng ikke entydigt vender hjem på modellens sidste stadie. De ender dog i en klar harmoni i eventyrets slutning, da de finder frem til klokken og en form for åndelig forløsning.

Den eksperimenterende opbygning har den virkning, at eventyret fremstår åbent for fortolkning. Kongesønnen og den fattige dreng vender ikke hjem i fysisk forstand, men de opnår noget, der lader til at være større og bedre, da de i slutningen finder frem til klokken. Vi ved ikke præcist, hvad fundet af klokken kommer til at betyde for kongesønnen og den fattige dreng. 

Tekstens opbygning følger berettermodellen i meget grove træk

Berettermodellen er en model, der beskriver spændingen eller intensiteten i en teksts handlingsforløb. Den er udviklet som et skema med syv faser, som en fortælling typisk bevæger sig igennem. I nogle faser er spændingsniveauet lavt. I andre er det meget højt. Vi kan bruge berettermodellen til at få en indblik i spændingsopbygningen i en tekst. Modellen kan være med til at forklare, hvorfor nogle tekster ganske enkelt er mere spændende og medrivende end andre. Samtidig kan den skabe overblik i et handlingsforløb, der ellers kan virke lidt tilfældigt.

Det er vigtigt, at du bruger berettermodellen med omtanke, når du laver analyserer en tekst ud fra den. Dit fokus skal være på, hvordan berettermodellens forskellige faser viser sig i den tekst, du analyserer. Teksten skal ikke være et bevis for berettermodellen. Det skal omvendt være berettermodellen, der gør det mere tydeligt, hvordan den litterære tekst er bygget op.

”Klokken” følger berettermodellen i meget grove træk. Det kan vi se, hvis vi prøver at inddele fortællingen i de syv faser, der udgør berettermodellen, som du kan læse mere om her. Det specielle ved ”Klokken” er, at hovedpersonerne bliver introduceret så sent, at de ikke rigtig virker som hovedpersoner ifølge berettermodellens skema. Alligevel kan vi godt analysere ”Klokkens” opbygning med udgangspunkt i modellen, fordi selve spændingsop...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind