Eventyrtræk
"Klokken" har en del af eventyrgenrens typiske kendetegn
”Klokken” har en del af eventyrets typiske kendetegn. Ét af eventyrgenrens særlige kendetegn er, at der er et eventyrligt miljø med fx konger, dronninger, prinsesser og prinser. Det ser vi også i ”Klokken”, hvor vi følger en kongesøn. Desuden er der overnaturlige fænomener i teksten, især den usynlige klokke, der er med til at skabe eventyrmiljøet. Det samme er de talende aber, der kaster ting efter kongesønnen.
Det er også karakteristisk for eventyrgenren, at fortællingen ofte foregår i en form for universel ”al-tid”. Det gør sig også gældende i ”Klokken”, fordi vi ikke kan placere handlingen i en konkret historisk tid. Der er fx ikke nogen konkrete tidsangivelser i løbet af ”Klokken”, og der er heller ikke nogen beskrivelser, der lægger op til, at eventyret foregår på et bestemt historisk tidspunkt. Den universelle ”al-tid” gør, at ”Klokken” virker relevant til alle tider frem for at været knyttet til én bestemt periode.
”Klokken” følger desuden eventyrgenrens skabelon ved at lade kongesønnen og den fattige dreng gennemgå en række prøvelser. Det er særligt den vilde natur og de øvrige personer i ”Klokken”, der bliver nogle afgørende prøvelser for kongesønnen og den fattige dreng. Fattigdommen er desuden en prøvelse for den fattige dreng i begyndelsen af eventyret, fordi den fattige dreng er nødt til at tage hjem og aflevere det lånte konfirmationstøj tilbage i stedet for at lede efter klokken. Både kongesønnen og den fattige dreng ender dog med at klare prøvelserne, og de finder klokken til sidst. Dette er også et af eventyrgenrens typiske kendetegn.
Teksten har mange af kunsteventyrets genretræk
I ”Klokken” finder vi mange af kunsteventyrets kendetegn. Sproget i folkeeventyrene er enkelt, og der er ofte mange gentagelser. Det skyldes, at folkeeventyrene oprindeligt var mundtlige fortællinger, som var lettere at huske, når sproget var enkelt. Kunsteventyr er derimod skrevet af en enkelt forfatter, og de er kendetegnet ved at have et mere levende og individuelt sprog med flere detaljer og beskrivelser. Det ser vi tydeligt i ”Klokken”, hvor især nature...
