Sprog og symboler

Sprogtonen giver farve til omgivelserne og personerne

”Den lille Havfrue” anvender en særlig eventyrtone. Eventyret benytter en række positive og hyggelige ord og vendinger, der skaber et børnevenligt udtryk. Det gør samtidig, at læseren føler sig godt tilpas og får tillid til fortælleren. Hele eventyret igennem gøres især brug af adjektivet ”deilig”, hvilket farver vores oplevelse af personerne og omgivelserne. Fortælleren anvender altså et positivt ladet ord til at beskrive eventyrets personer og elementer. Det giver eventyrets univers en særlig værdi.

Et eksempel på bruget af ordet ”deilig” ser vi i begyndelsen: ”Taget er Muslingeskaller, der aabne og lukke sig, eftersom Vandet gaaer; det seer deiligt ud”. I denne sekvens samler fortælleren op på sin egen beskrivelse og betoner, at taget på havkongens slot ser ”deiligt” ud. Brugen af ordet ”deiligste” optræder i stort set alle havfruesøstrenes vurderinger af livet over jorden. Her bruger fortælleren adjektivet til at gengive havfruernes rangordning af den menneskelige verden.

Virkning

Fortællerens brug af eventyrtonen bevirker, at vi umiddelbart får en positiv oplevelse af eventyrets omgivelser og personer. Når fortælleren samler op på beskrivelserne med en positiv vurdering, bliver vores egen oplevelse af eventyrets univers påvirket af det. Fx bliver skønheden ved havslottets muslingetag forstærket og understreget, når fortælleren samler op på beskrivelsen med en positivt, værdisættende vurdering.

Dog skal vi også være opmærksomme på, at fortællerens gentagne anvendelse af adjektivet ”deilig” kan have en ironisk betydning. Det er påfaldende, at ordet ”deilig” optræder så mange gange i et eventyr, der gennemgående handler om lidelse og smerte. Fortællerens sødladne kommentarer står således i kontrast til eventyrets smertefulde handling. Eventyrtonen bevirker altså også, at der skabes en følsom kontrast til handlingens smertef...