Opbygning

Kaldes også komposition.

”Den lille Havfrue” eksperimenterer med hjemme-ude-hjem-modellen

Det er typisk for en lang række eventyr, at de følger en hjemme-ude-hjem-opbygning. Det gør ”Den lille Havfrue” ikke på entydig vis. Eventyret lever op til de to første stadier i modellen. Først er hun hjemme i barndommens land. Dernæst gennemgår hun en række prøvelser ”ude”, dvs. hos havheksen og oppe i menneskenes verden. Men det kan diskuteres, om hun kommer tilbage til udgangspunktet eller opnår en særlig form for harmoni, altså om hun kommer hjem i konkret eller overført betydning.

Havfruen opnår ikke i første omgang den udødelige sjæl, som hun har stræbt efter. I stedet havner hun i en slags spøgelsesagtig mellemtilstand, hvor hun er henvist til at udføre gode gerninger for menneskene for måske en dag at få adgang til det evige liv. Der gives dog ingen garantier fra fortællerens side. Det ser vi i slutningen, der er tvetydig:

Usynligt svæve vi ind i Menneskenes Huse, hvor der er Børn, og for hver Dag vi finde et godt Barn, som gjør sine Forældre Glæde og fortjener deres Kjærlighed, forkorter Gud vor Prøvetid. Barnet veed ikke, naar vi flyve gjennem Stuen, og maae vi da af Glæde smile over det, da tages et Aar fra de trehundrede, men see vi et uartigt og ondt Barn, da maae vi græde Sorgens Graad, og hver Taare lægger en Dag til vor Prøvetid!

Havfruen bliver her en del af ”Luftens Døtre”. De er determineret af menneskenes handlinger. Når de oplever børn, der bringer deres forældre glæde, forkortes deres ventetid. Når de derimod oplever uartige og onde børn, som får dem til at græde, vil Gud lægge en dag til ”prøvetiden”. Havfruen ender altså med at blive sat på endnu en prøve.

Det er ikke en harmonisk afslutning, hvor hun som den lille pige med svovlstikkerne kommer op til bedstemoderen og Gud. Havfruen forvandles til en luftånd, hvis skæbne vil forblive uvis. Luftens Døtre kan ikke påvirke menneskenes liv. Vi må derfor forestille os, at de er afhængige af, at der en dag vil ophøre med at eksistere uartige børn. Det virker nærmest som en ironisk drejning af plottet fra fortællerens side. Uanset hvad, ender havfruens historie  ikke i harmonisk forsoning. Den ender i en uvis mellemposition.

Derudover har kompositionen noget cirkulært ved sig. I indledningen sammenlignes havriget med luften. Det sker for at illustrere, hvordan der ser ud under havoverfladen: ”Alle Fiskene, smaae og store, smutte imellem Grenene, ligesom heroppe Fuglene i Luften”. I slutningen bliver havfruen faktisk forvandlet til luftens datter. Ligesom havfruerne har luftens døtre 300 års levetid. Deres opgave er at gøre gode gerninger for menneskene, men det har den lille havfrue jo også gjort, da hun var havfrue. Dermed vender hun på en måde hjem igen, selv om hun er flyttet fra et liv i vandet til et liv i luften.

Virkning

Havfruens skæbne afgøres ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind