Miljøbeskrivelse

Kaldes også miljøkarakteristik eller bare miljø.

Havriget er frodigt, men begrænset

Miljøet under havoverfladen fremstilles som frodigt, men med visse begrænsninger. Det fysiske miljø er besjælet. Fortælleren gør en dyd ud af at beskrive, hvor mangfoldigt og levende miljøet på havbunden er. Det kommer til udtryk i den indledende beskrivelse:

Nu maa man slet ikke troe, at der kun er den nøgne hvide Sandbund; nei, der voxe de forunderligste Træer og Planter, som ere saa smidige i Stilk og Blade, at de ved den mindste Bevægelse af Vandet røre sig, ligesom de vare levende. Alle Fiskene, smaae og store, smutte imellem Grenene, ligesom heroppe Fuglene i Luften. Paa det allerdybeste Sted ligger Havkongens Slot, Murene ere af Coraller og de lange spidse Vinduer af det allerklareste Rav, men Taget er Muslingeskaller, der aabne og lukke sig, eftersom Vandet gaaer; det seer deiligt ud; thi i hver ligge straalende Perler, een eneste vilde være stor Stads i en Dronnings Krone.

Alting fremstår levende og dynamisk under havoverfladen. Planterne er smidige, og havkongens slot ”seer deiligt ud”. Dets tagperler overgår den menneskelige verden i skønhed. Havriget fremstilles som en slags frodigt paradis, hvor havfruerne dagen lang leger med fiskene.

Der er i sagens natur også visse elementer, som ikke indgår i havriget. Fx dufter blomsterne ikke på havets bund, og der høres heller ikke fuglesang, som oppe over havoverfladen. Fuglenes frihed er altså ikke at spore under havoverfladen, og lugtesansen lader også til at være hæmmet. Miljøet u...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind