Perspektivering

“Den grimme Ælling” er udtryk for centrale tendenser i romantikken

“Den grimme Ælling” er skrevet i 1843. Det er et tidspunkt, der litteraturhistorisk set hører under romantikken. Romantikken strækker sig i Danmark groft sagt over en periode fra cirka 1800 til 1870, men siges at have sin storhedstid frem til 1850.

Romantikken er en periode, der er kendetegnet ved at vægte følelser, anelser og intuition højere end fornuft. Man gør op med oplysningstiden idealisering af fornuften og tror på en mere følelsesbetonet måde at forholde sig til verden på. Denne tendens afspejler sig i “Den grimme Ælling”. Her ser vi, hvordan hovedfiguren reagerer på sine følelser og flygter fra andegården, fordi han bliver behandlet uretfærdigt.

Vi ser også, hvordan den grimme ælling opnår lykke, fordi han følger sin intuition. Den grimme ællings kender ikke sit tilhørsforhold hos svanerne, men alligevel er der flere steder i eventyret, hvor dette tilhørsforhold antydes. Den grimme ælling længes efter sommer og varme, og vinterkulden tærer hårdt på ham. Dette vidner om hans sande identitet som svane. Svanerne trækker nemlig sydpå om vin...