Personkarakteristik

Den grimme ælling skiller sig ud fra mængden

Beskrivelserne af den grimme ællings udseende fortæller os, at han skiller sig ud fra mængden. Den grimme ælling er anderledes, allerede før han kommer til verden. Vi hører, at hans æg er større og længere om at klække end de øvrige æg i andemorens rede: “I ere her dog vel Allesammen!" - og saa reiste hun sig op, "nei, jeg har ikke alle! det største Æg ligger der endnu; hvor længe skal det vare!” 

Da han kommer til verden, har han en anden farve fjer (”graae”) end sine søskende, han er større end de andre og ligner heller ikke nogle af de øvrige dyr i andegården. Den grimme ælling kaldes gentagne gange stor, grim og styg, og han beskrives som “aparte” af en af ænderne i andegården.

På grund af sit atypiske udseende bliver den grimme ælling mobbet voldsomt af andegårdens beboere. Det sker allerede fra første dag i andegården: “og fy, hvor den ene Ælling seer ud! ham ville vi ikke taale!" - og strax fløi der en And hen og bed den i Nakken”.

Det fremgår af de andre ænders replikker, at de anser hans atypiske udseende som en rimelig grund til at behandle ham skidt:

"Lad ham være!" sagde Moderen, "han gjør jo Ingen noget!"

"Ja, men han er for stor og for aparte!" sagde Anden, som bed, "og saa skal han nøfles!"

For ænderne i andegården virker det altså helt naturligt, at den grimme ælling skal forfølges og kanøfles, udelukkende fordi han er grim.

Ællingen er negativt påvirket af det miljø, han vokser op i

Den grimme ællings tanker og sprogbrug fortæller os, at han er negativt påvirket af mobningen og af det miljø, han vokser op i. Hans tanker viser, at han er trist og usikker som følge af sit udseende og andegårdens mobning: “Den stakkels Ælling vidste hverken, hvor den turde staae eller gaae, den var saa bedrøvet, fordi den saae saa styg ud og var til Spot for hele Andegaarden”.

Hans sprogbrug viser, at han lader sig overbevise om, at han ikke er noget værd: “"det er fordi jeg er saa styg," tænkte Ællingen og lukkede Øinene”, "jeg er saa styg, at selv Hunden ikke gider bide mig!” Ællingen overtager omgivelsernes mening om, at han er grim og uduelig og tror, at han har fortjent den dårlige behandling.

I historien følger vi den grimme ællings udvikling. Vi følger både den fysiske og den indre udvikling. To steder i eventyret viser eventyret, at ællingen er vokset fysisk – til stor overraskelse for ællingen selv. Det ser vi, da han vælter rundt i mælk og mel i bondehuset. Hans voldsomme bevægelser kan være et tegn på, at hans krop har ændret sig, og at han ikke helt kan styre den. Også senere kan vi se, at ællingen har gennemgået en fysisk udvikling: “Da løftede den paa eengang sine Vinger, de bruste stærkere end før og bare den kraftigt afsted”. Hans vinger er blevet større, kraftigere og stærkere.

Den grimme ælling gennemgår også en indre, identitetsmæssig udvikling. Han flygter fra andegården i et forsøg på at finde et andet sted, hvor han kan føle sig bedre tilpas. Den grimme ælling kommer vidt omkring i sin søgen efter et sted at passe ind: Han prøver blandt vildænderne, alene i naturen, i et bondehus og hos en bondefamilie. Men alle vegne føler han sig utilpas og anderledes.

Det fremgår flere steder i eventyret, at den grimme ælling føler sig set ned på og misforstået. Han siger blandt andet "I forstaae mig ikke!" til katten og hønen i bondehuset. Han føler sig også set ned på, da han begiver sig ud i den vide verden: “men af alle Dyr var den overseet for sin Grimhed”. Ordet ”overseet’ betyder her at blive set på med foragt eller nedladenhed. Det betyder ikke ignoreret, som er den mest almindelige moderne betydning af ordet. 

Eventyret viser flere steder, at ællingen er født til at være svane, men bare ikke selv har fundet ud af det endnu. Ællingen ved inderst inde, hvor han rigtigt hører til, og det kommer til udtryk i hans længsel efter at leve, som svaner gør: Han længes efter at være i den fri natur, at flyde på vandet og dykke ned under vandet, som svanerne gør. Han længes også efter varme ligesom svanerne, der trækker sydpå om vinteren. Den grimme ællings længsel ser vi fx, da han møder en flok svaner og føler samhørighed med dem, men uden at vide hvorfor: “Den vidste ikke, hvad...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind