Analyse

Her får du et overblik over vores analyse af “Den grimme Ælling” af H.C. Andersen. Det et eventyr, der er skrevet i romantikken. I eventyret afspejles romantikkens dyrkelse af det kunstneriske geni og periodens fokus på følelser, individ og intuition.

I ”Den grimme Ælling” optræder mange personer. Hovedfiguren er den grimme ælling, der udstødes fra andegårdens miljø, fordi han ikke lever op til miljøets normer. I analysen kommer vi ind på, hvordan han udvikler sig til en smuk svane på trods af den modgang, han møder fra eventyrets øvrige figurer. Vi kommer også ind på, hvilken funktion den grimme ælling har i forhold til eventyrets centrale tema om medfødte egenskaber. Vi analyserer desuden forholdet mellem den grimme ælling og dyrene i andegården, som er præget af modsætninger.

Der er to forskellige miljøer i ”Den grimme Ælling”. De står i modsætning til hinanden. Vi analyserer miljøet i andegården og miljøet i naturen uden for andegården. Vi kommer også ind på, hvordan miljøet er kendetegnet som et eventyrmiljø. Vi ser desuden nærmere på, hvilken virkning det har, at miljøet i andegården og miljøet i naturen fremstilles som modsætninger.

Vi kommer også omkring sprog og symboler i eventyret. I ”Den grimme Ælling” er der brugt en del eventyrsprog. Vi kommer ind på, hvilken virkning det har, at der optræder meget direkte tale i eventyret. Vi analyserer, hvilke virkemidler der bliver brugt til at gøre den sproglige stil følelsesladet. Vi ser også nærmere på billedsproget, der særligt er kendetegnet af sammenligninger og besjælinger. Som afslutning på siden om sprog og symboler analyserer vi den symbolske betydning af ordet ”verden”.

Fortælleren i “Den grimme Ælling” er en alvidende tredjepersonsfortæller, der med fortællerkommentarer guider vores tolkning i en bestemt retning. Vi analyserer eventyrets synsvinkler og undersøger, hvilken virkning det har, at synsvinklen er skiftevis indre og ydre. Til sidst gennemgår vi, hvilken virkning det har, at fortælleren fremstiller den grimme ælling med sympati og den ”kalkunske” hane og katten og hønen i bondehuset med skepsis.

Kompositionen i ”Den grimme Ælling” eksperimenterer med hjemme-ude-hjem-modellen. Vi analyserer, hvordan eventyrets eksperiment med modellen kan tolkes som en kritik af den borgerlige dannelsesproces. Handlingsforløbet følger i grove træk berettermodellens skabelon, og vi beskriver, hvordan det skaber tryghed og genkendelighed hos læseren. Vi kommer også ind på, hvordan eventyrets point of no return har betydning for vores fortolkning. Vi analyserer, hvilken virkning det har, at ”Den grimme Ælling” begynder med en præsentation.

”Den grimme Ælling” har mange af de klassiske eventyrtræk og enkelte træk fra kunsteventyrgenren. Vi viser, hvordan disse træk kommer til udtryk i eventyret. Vi gennemgår aktantmodellens forskellige roller og beskriver, hvem der indtager disse roller i "Den grimme Ælling". Vi beskriver også, hvordan eventyret leger med de klassiske roller. Til sidst viser vi, hvordan det understøtter eventyrets budskab, at den grimme ællings hjælpere bliver til dens modstandere.

Vi indleder analysen med at stille en række arbejdsspørgsmål til eventyret, som du med fordel kan besvare selvstændigt, inden du læser vores analyse. Vores analyse følger disse arbejdsspørgsmål og giver vi dig grundige svar på dem alle.

Du kan bruge analysehjælpen til almindelig forberedelse, til eksamensforberedelse, eller hvis du skal skrive en opgave eller artikel om ”Den grimme Ælling”.

Se også vores webbog med forslag til, hvordan du bedst kan analysere H.C. Andersens eventyr: