Sprog og symboler
Der er en del eventyrsprog i ”De røde Skoe”
I ”De røde Skoe” gøres der en del brug af eventyrsprog. Det ses allerede i indledningen: ”Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig”. Her slås den eventyrlige tone an med indledningsordene ”Der var en lille pige”. De ligner næsten den typiske eventyrindledning ”Der var engang en…”. Vi ved dermed, at vi nu skal til læse et hyggeligt eventyr. Ordene ”lille”, ”fiin” og ”nydelig” er med til at understrege den hyggelige og eventyrlige stemning.
Brugen af den form for ’hyggelige’ ord går igen i hele eventyret. Eksempler på det er: ”Yndige skoe”, ”deiligt Solskins Veir” og ”Choret løde saa blødt og deiligt!” Den type ’rare’ tillægsord og biord giver den hyggelige eventyrtone.
Talesprog er ligeledes et typisk virkemiddel i eventyr. Det ser vi også i en del af ”De røde Skoe”. Fx bruges ordet ”rigtignok” flere gange:
Just den Dag hendes Moder blev begravet fik hun de røde Skoe og havde dem første Gang paa; det var jo rigtignok ikke noget at sørge med.
og:
de vare rigtignok anderledes nette, end de Moer Skomagers havde syet til lille Karen.
Brugen af ”rigtignok” giver teksten et mundtlig præg. Det samme gør brugen af ordet ”jo” i det første citat. Det giver en fornemmelse af, at teksten bliver fortalt mundtligt. Det understreger, at der er tale om et eventyr, fordi eventyret traditionelt har været en mundtlig genre. I kunsteventyrets skriftlige form efterlignes den traditionelle mundtlighed for at signalere, at vi har med eventyr at gøre.
Et andet talesprogsagtigt træk er de såkaldte sideordnede sætninger, som vi finder en del af i ”De røde Skoe”. Fortælleren gør fx brug af nogle meget lange sætninger, hvilket typisk er et skriftligt træk, men her bindes de sammen med ordet ”og”. Det gør sætningsstrukturen sideordnet og efterligner måden, mange mennesker taler på. Det ser vi fx i følgende citat, hvor Karen har de røde sko på til gudstjeneste. Vi har kursiveret de tilfælde, hvor ordet ”og” bruges til at lave sideordning:
Og alle Mennesker derinde saae paa Karens røde Skoe, og alle Billederne saae ...
