De røde sko

Her er vores analysehjælp til H.C. Andersens kunsteventyr ”De røde Skoe”. Vi hjælper dig med at forstå og analysere eventyret, og vi giver dig også et bud på en fortolkning og perspektivering af det. Eventyret blev offentliggjort første gang i 1845. Her udkom det som en del af bogen Nye Eventyr.

”De røde Skoe” er en mærkelig historie. Den handler om en pige, der hedder Karen. Da hun er lille, mister hun sin mor, og en gammel frue tager hende til sig. Karen udvikler en stor betagelse af røde sko, og da hun skal konfirmeres, lykkes det hende at få røde sko. Hun tager dem på i kirke to gange, selv om den gamle frue ikke vil have det. Ved kirken møder Karen en gammel soldat, som nærmest siger en form for ”dansebesværgelse” over skoene.

Da Karen vælger at tage de røde sko på til bal i stedet for at blive hjemme og passe den gamle, syge frue, begynder skoene at danse med hende, og hun kan ikke stoppe. Hun møder en engel, som dømmer hende til at danse for evigt. Først da hun får hugget fødderne af, kan hun stoppe med at danse. Hun kommer i tjeneste på en præstegård, og til sidst bliver hun tilgivet af englen. Det sker dog først, da hun har virkelig angret, at hun valgte de røde sko.

På de næste sider giver vi dig først et mere detaljeret resumé af ”De røde Skoe”. Herefter kommer et afsnit med baggrundsinformation, hvor vi sætter eventyret ind i dets litteraturhistoriske sammenhæng. ”De røde Skoe” stammer fra en periode, hvor der er flere dominerende litterære strømninger, nemlig romantikken og romantismen, der begge præger eventyret. På siden Forstå teksten har vi indsat forklaringer til de svære og lidt gammeldags ord i originalteksten til ”De røde Skoe”. Samtidig forklarer vi eventyrets handling stykke for stykke.

Herefter følger selve analysen af eventyret. Indledningsvist er der en række arbejdsspørgsmål til eventyret. De viser sig, hvad det er vigtigt at have fokus på i din analyse. Efterfølgende besvarer vi alle arbejdsspørgsmålene og behandler dermed alle de punkter, der typisk bliver inddraget i analyser af H.C. Andersens eventyr.

Efter analysedelen kommer vores side om fortolkning og tema efterfulgt af en side om tekstens budskab og morale. Til slut kan du læse en perspektivering, hvor vi fokuserer på romantisme-træk i ”De røde Skoe”, og på hvordan eventyret er et eviggyldigt eventyr om pligt.

Her får du et kort uddrag af analysehjælpen:

”De røde Skoe” tematiserer pligt over for lyst

Eventyrets gennemgående tema er pligt over for lyst. Flere gange i løbet af eventyret står Karen over for valget mellem at gøre det, som hun godt ved, at hun bør gøre (pligt), og at gøre det som hun selv har lyst til (lyst). På klassisk eventyrmaner er hun tre gange i en situation, hvor hun ikke handler, som det forventes af hende, men i stedet gør, som hun har lyst til.

Første gang er, da hun køber og tager de røde sko på til sin konfirmation. Her fornemmer vi tydeligt, at hun godt ved, at den gamle frue ikke ville have tilladt det, hvis hun havde kunnet se skoenes farve. Anden gang er da den gamle frue udtrykkeligt har sagt, at hun ikke må tage de røde sko på i kirke igen, og hun så gør det alligevel. Tredje gang er, da hun vælger at tage til bal og danse i de røde sko i stedet for at blive hjemme og passe den gamle, døende frue.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

De røde sko

[7]
Bedømmelser
  • 27-05-2023
  • 12-09-2022
    Givet af 3.g'er på STX
  • 30-08-2022
    Givet af 2.g'er på STX
  • 30-05-2022
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse