I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke folkevisen “Harpens kraft”. Den stammer fra middelalderen.
Handlingsforløbet kan inddeles i tre faser
En folkevises komposition handler også om, hvordan selve handlingen er bygget op. Handlingsforløbet i “Harpens kraft” kan opdeles i tre faser, som er typisk for trylleviser. De afspejler udviklingen orden => kaos => ny orden og er samtidig et billede på jomfruens udvikling fra ugift pige til gift kvinde.
Som det første har vi en udgangssituation. I denne tryllevise strækker den sig ca. over strofe 1-11. Verden er præget af orden, og der foregår intet overnaturligt. Det forlovede par sidder trygt derhjemme og spiller brætspil. Vi får at vide, at parret er et godt match, både hvad angår social status og rigdom. Dog varsler jomfruens tårer, at kaos lurer.
Herefter følger tryllevisens konfliktfase. Det er ca. strofe 12-29. Jomfruens angst for at krydse Blide-floden ender med, at hun styrter i armene på trolden. Tryllevisens konflikt består i, at farlige kræfter, som er både dyriske og overnaturlige, griber forstyrrende ind i jomfruens liv. Det sker, netop som jomfruen har forladt civilisationen og vovet sig ud i naturen i form af Blide-åen. Jomfruen er tæt på at gå til grunde i kaosset, men Villemand besejrer i sidste ende trolden med sin magiske harpe. Jomfruen - og endda hendes to forsvundne søstre - bliver befriet.
Sidste fase er afklaringen, hvor ordenen er genetableret. Det er ca. strofe 30-31. Trolden er besejret, og alle spor af noget overnaturligt er væk. Parret bliver gift. Jomfruen har altså klaret både den fysiske overgang over åen og overgangen fra pige til kvinde. Modsat en del andre trylleviser ender “Harpens kraft” lykkeligt.
