Karakterer, bonus og gennemsnit

I gymnasiet får du flere forskellige slags karakterer. Du får standpunktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakterer. De enkelte lærere kan også finde på at give dig karakterer for f.eks. fremlæggelser, prøver eller skriftlige afleveringer, men det er meget forskelligt, om de gør det.

Herunder kan du læse om, hvilken betydning karaktererne har, hvordan du beregner gennemsnit eller bonus, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil have bedre karakterer. Hvis du går på HF er det selvfølgelig en anden historie, for her får du ingen karakterer før eksamen.

Standpunktskarakterer viser dig, hvor du ligger fagligt

Går du på STX, HHX eller HTX vil du få standpunktskarakterer 1-2 gange om året. Standpunktskaraktererne viser dig, hvor du ligger fagligt lige nu. De kan altså bruges som udgangspunkt for at planlægge, om du bør satse lidt ekstra på et fag.

Standpunktskaraktererne har ikke nogen betydning for dit endelige gennemsnit, så derfor behøver du ikke at gå i panik over dem, hvis nogle af dem ikke er der, hvor du gerne vil have dem. Mange lærere har også en tendens til at lægge lidt forsigtigt ud med vurderingen ved første karaktergivning til en ny klasse, så det kan også have indflydelse.

Årskarakterer for afsluttende fag betyder meget for dit eksamensgennemsnit

I modsætning til standpunktskaraktererne kan årskaraktererne have betydning for dit endelige gennemsnit. Hvert år vil du afslutte nogle fag, og årskarakteren fra dem ryger direkte på eksamensbeviset. Hvis du skal til eksamen i faget, får du både års- og eksamenskarakter.  

En rigtig fornuftig måde at bruge standpunktskaraktererne på er derfor at prioritere din indsats i forhold til fagene, sådan at du kan få hævet de vigtigste karakterer frem til årskaraktererne. 

Det er vigtigt at gøre det godt til eksamen. Men det er også vigtigt at huske på, at du faktisk har langt flere årskarakterer stående på dit eksamensbevis end eksamenskarakterer. 

En eksamen på STX, HHX eller HTX består af mindst 10 prøver. Hvis du har mere end et A-niveaufag ud over de obligatoriske fag på A-niveau, så vil der komme en ekstra prøve pr. A-niveau.

Men selv i det tilfælde vil der maksimalt være 12 eksamenskarakterer på eksamensbeviset, men derimod omkring 20 årskarakterer afhængigt af din uddannelses sammensætning. 

Så det gælder om at lave gode afsluttende karakterer i fagene og ikke kun satse alt på eksamen.

Fagene tæller forskelligt med i gennemsnittet

Udregningen af dit gennemsnit i gymnasiet er ret kompliceret. Det skyldes, at fagene tæller med forskellig vægt alt efter deres niveau. A-niveauer har vægten 2, B-niveauer vægten 1,5 og C-niveauer vægten 1. Hvis et fag har både mundtlig og skriftlig karakter, 'deler' karaktererne vægten. Så i Matematik B, som har den samlede vægt 1,5, tæller den skriftlige karakter 0,75 og den mundtlige karakter 0,75.

Herunder ser du, hvordan vægtene fordeler sig på fagene på de fire uddannelser. Vi har opdelt i to lister. Først kommer en liste med de obligatoriske fag, dernæst en liste med valgfag og studieretningsfag.

Hvis du vælger et obligatorisk fag på højere niveau som valgfag eller studieretningsfag, bortfalder karaktererne på det lavere niveau. Du får selvfølgelig kun eksamenskarakterer i et fag, hvis faget udtrækkes til eksamen. 

Vi har i listerne fremhævet nogle af karaktererne, hvor en enkelt karakter tæller mere end normalt. 

Du får altid overført de sidste årskarakterer med deres vægte til eksamensbeviset, når du afslutter faget. Hvis du skal til eksamen i faget vil karakterne også blive vægtet. Så hvis du f.eks. kommer til skriftlig eksamen i Matematik B, vil din eksamenskarakter tælle 0,75. 

I fag som Historie A på STX, Teknologi B på HTX eller Afsætning B på HHX er der ingen skriftlig karakter, så her vil den ene karakter i faget tælle med hele fagets vægtning.

Det gælder faktisk også for alle B-niveaufag, der både har en skriftlig og mundtlig årskarakter, men ikke har en skriftlig eksamen, at karakteren til eksamen "vægter dobbelt" altså 1,5.  Det gælder f.eks. for Biologi B, Fysik B, Kemi B og 2. fremmedsprog på B-niveau.

Studieretningsprojektet (STX) og Studieområdeprojektet (HHX/HTX) tæller med vægten 2. Så det er en karakter, som kan påvirke dit eksamengennemsnit ganske meget. Grundforløbsprøverne i 1.g. tæller derimod ikke ret meget med i eksamensgennemsnittet, da de to karakterer tilsammen har vægten 0,5. 

Sådan regner du dit samlede gennemsnit ud

Bonus for ekstra A-niveaufag 

Dit gennemsnit er også afhængig af antallet af A-niveaufag, du har. Hvis du har flere end det normale antal på din uddannelse, så bliver dit samlede gennemsnit ganget med 1,03 for et ekstra A-niveaufag, 1,06 for to ekstra A-niveaufag. Det kaldes for bonus A.

På STX og HHX har du altid mindst fire A-niveaufag, på HTX har du mindst tre. Bonus udløses ved det femte og sjette fag. På HF har du Dansk A. Bonus  på HF udløses ved at vælge et eller to ekstra fag på A-niveau. 

Hvis din skole bruger Lectio, så vil de forskellige vægte og bonus for A-niveau være indregnet i det foreløbige gennemsnit på din karakterside.

Du skal være opmærksom på, at bonus A kun gælder, hvis du har bestået gymnasiet eller HF med mindst 2,0 i gennemsnit. Du får ikke bonus, hvis du f.eks. har et gennemsnit på 1,9.

Hvordan kan du bedst hæve dit gennemsnit?

Det kan godt betale sig at tænke lidt taktisk i gymnasiet. Det er nemlig de færreste, som kan holde til at være 100% på i alle fag i tre år. Vi vil anbefale dig at følge disse tre råd:

Du skal lægge den største indsats i fag, du afslutter!

I gymnasiet kommer den sidste årskarakter i et fag direkte med på dit eksamensbevis. Derfor skal du altid prioritere de fag, du afslutter, fx dine c-niveaufag i 1.g. Det betyder ikke, at du bare skal glemme afleveringen i Matematik A, men læselektien til Samfundsfag C er vigtigere for dit gennemsnit, når du går i 1.g.

Det er lettere at hæve lave karakterer end høje!

Et andet vigtigt råd er, at det næsten altid er lettere at hæve de lave karakterer end de høje. Det er ofte sværere at bevæge sig fra 10 til 12, end det er at hæve et 02 til 4. Det sidste kan du gøre bare ved at forberede lektierne, lave afleveringerne og deltage aktivt i timerne. Virkningen er den samme for dit gennemsnit, uanset om du hæver en høj eller en lav karakter med 2 karakterpoint.

Karakteren i den danske stil fra december måned i 1.g. er den mindst vigtige bedømmelse, du nogensinde får i dit liv!

Selvom du er optaget af at gøre det godt på gymnasiet, så bør du undgå at gå i panik over dårlige karakterer. Selvfølgelig kan de have betydning, hvis du får dem som afsluttende årskarakter eller til en eksamen, men til hverdag er de bare et hjælperedskab, der giver dig et fingerpeg om dit faglige niveau. Så tag det roligt og prioriter din tid klogt. Du skal nok få lejlighed til at skrive en bedre dansk stil i 2.g. eller 3.g.

Det kan være en god idé, hvis du tager en snak med din lærer i et fag, hvor du gerne vil gøre en indsats for at forbedre karakteren. Vær bare ærlig om, at du har svært ved faget - det skader dig ikke.

Få din lærer til at give dig nogle gode råd om, hvad du kan gøre for at forbedre dig. Det er en god idé af to årsager. Dels kan læreren rent faktisk have nogle gode og konkrete råd til dig. Dels vil det gøre, at læreren lægger mærke til dig i flokken af elever. Dog kræver det, at du så rent faktisk gør noget mere ud af faget efter samtalen, hvis det skal have en positiv effekt.

Kan du klage over en årskarakter?

Er der en årskarakter, du ikke forstår, er det oplagt at tage en snak med din lærer om det. Der kan måske være en god forklaring. Men det kan jo være, at I er helt uenige om bedømmelsen. Hvis du ønsker at klage over en karakter, så skal du gøre det til skolens ledelse.

Du skal dog have ret gode argumenter for det, da en skoles ledelse sjældent vil gå ind at ændre på en lærers faglige vurdering. De fleste skoler vil derfor ofte bare afvise klagen, med mindre du virkelig har en god begrundelse. Derfor er det bedst at tage den direkte med din lærer.

Normalt vil du kunne klage til Undervisningsministeriet over afgørelser, som din skole har taget, men det gælder ikke for årskarakterer, da der er tale om en faglig vurdering. Du kan altså kun klage over skolens afgørelser i sager, hvor du mener, at skolen bryder loven. Og det gør en dårlig årskarakter altså ikke. Du kan læse mere om reglerne hos Undervisningsministeriet, hvor de har lavet en vejledning i at klage over skolens afgørelser.

Til gengæld kan du godt klage over eksamenskarakterer - det kan du læse mere om på næste side.