I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Grisen”. Novellen er skrevet af Lars Saabye Christensen og udgivet i Oscar Wildes elevator (2005).
Grisen har en række symbolske betydninger
Tegningen af grisen har ikke bare én, men adskillige symbolske betydninger i novellen. De forskellige personer læser nemlig vidt forskellige ting ind i billedet.
For Asbjørn er grisen først og fremmest et symbol på barndommens uskyldige og ubekymrede tilstand, som han nostalgisk længes efter på hospitalsstuen, hvor alderdommens alvor pludselig føles meget tung:
Asbjørn Hall kunne ligge i timevis og se på den tegning. Han blev simpelt hen i godt humør af den, der skulle ikke så meget til, måtte han indrømme, han var ikke svær at underholde for tiden, men der var noget ved den gris, der havde en ekstra krølle på halen, der gjorde ham medgørlig og let til sinds, og derfor også i stand til at glemme at hans chancer for at overleve indgrebet, alderen taget i betragtning, var lige så små, eller lige så store, som de var for at han skulle dø.
Måske var det bare sin egen barndom han pludselig skimtede et sted i de simple streger.
Hospitalet ser derimod snarere grisen som kitch, altså som et eksempel på kunst, der er overdrevet sentimentalt og udtryk for dårlig smag. Derfor tror de, at de kan stille Asbjørn tilfreds ved at udskifte det med noget andet kitsch, der ikke har den uheldige bivirkning, at det kan krænke muslimer. De tror, at elgen ved solnedgangen vil være en fuldgod erstatning for grisen, fordi de misforstår årsagen til, at Asbjørn synes om den.
For Aslams familie er grisen derimod en krænkede gestus. Grisen er ifølge islam et urent dyr. Derfor synes Aslams søn, det er krænkende, at billedet skal hænge i det samme rum, hvor hans syge far er indlagt.
