[2]

Grisen | Kortfilm

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke kortfilmen “Grisen”. Kortfilmen er instrueret af Dorte Warnøe Høgh i 2008. Spilletid 00:23 minutter. Filmen er baseret på novellen ”Grisen” af Lars Saabye Christensen. Hvis du leder efter analysehjælp til novellen og ikke filmen, kan du finde det her

Vi giver dig et resumé af filmen og gennemgår de centrale elementer i analysen. Vi kommer ind på filmens dramaturgi i form af opbygning, personer, dialog og miljøer. Vi ser også på de filmiske virkemidler, symbolik og modsætninger.

Du får også hjælp til fortolkningen. Hvis du har brug hjælp til at komme i gang med din analyse, kan du læse vores arbejdsspørgsmål. Har du brug for et hurtigt overblik, kan du læse vores noter til kortfilmen.

 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Underlægningsmusikken sætter stemningen

Udover Natasjas sang bruger filmen mange steder underlægningsmusik. Den består af varianter af den samme lille melodi, som spilles med forskellige instrumenter. Vi hører det første gang, da Asbjørn opdager billedet af grisen [01:58]. Her spilles en glad og legende melodi, som skal afspejle den følelse, som billedet giver Asbjørn. Vi ser også samtidigt, at Asbjørn lyser op i et smil og lægger sit hoved på skrå for at betragte billedet nærmere. 

Glæden bliver meget tydeligt afbrudt, da en læge og sygeplejerske træder ind på stuen. Ved lægens ”Goddag” stopper musikken [2:16] og erstattes i stedet af hospitalets baggrundslyde, som virker noget forstærkede i forhold til deres normale niveau. Det understreger en utryg stemning. Blandt andet hører vi et højt smæld, da lægen ifører sig en gummihandske, så han kan undersøge Asbjørns endetarm. 

Undersøgelsen er tydeligt ubehagelig, hvilket vi ser i Asbjørns ansigtsudtryk. Men samtidigt starter det lille stykke musik fra før, og vi ser billedet af grisen [03:18]. På den måde udtrykker underlægningsmusikken den trøst, som grisen giver Asbjørn. Underlægningsmusikken skifter dog lidt karakter, da en klagende violin bliver del af den [3:40]. Det sker, da lægen fortæller Asbjørn om den forestående operation. Det bliver endnu mere klagende senere, da Asbjørn skal sove aftenen før operationen [6:45].

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Grisen | Kortfilm

[2]
Bedømmelser
  • 01-11-2023
    Givet af Studerende på 4. år
    6
  • 24-11-2021
    Givet af HTX-elev på 2. år