Her får du hjælp til at analysere, fortolke og vurdere Greta Thunbergs tale ved klimamarchen 2019. Talen blev holdt ved en klimademonstration på Christianborgs Slotsplads den 25. maj 2019.
Talen blev oprindeligt afholdt på engelsk. Vi tager udgangspunkt i den danske oversættelse, som du kan læse på Danske taler.
Du får et resumé fokuseret på talens vigtigste synspunkter. Så vil vi hjælpe dig til at analysere talen med fokus på kommunikationssituationen, komposition, appelformer, samt sproglige og retoriske virkemidler. Du får også hjælp til at fortolke og vurdere talen. I webbogen finder du også nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig med at få hul på din analyse.
Du kan desuden lytte til vores podcast, som hjælper dig til at analysere og fortolke talen.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Thunberg bruger patosappel ved at tale til frygt, skam og vrede.
Hvis du har mulighed for at se optagelser af talen, vil du se, at Thunberg leverer sin tale i et afdæmpet toneleje og kropssprog. Hun giver således ikke rent fysisk udtryk for de store følelser, hvad hun ellers er kendt for i andre sammenhænge. Til gengæld er selve talen fuld af appel til tilhørernes følelser. Særligt kan vi hæfte os ved frygt, skam og vrede.
En af de stærkeste menneskelige følelser er frygten. Det er en tydelig appel til frygten, da Thunberg sætter præcise tal på den tid, som menneskeheden har tilbage at handle i, før klimaforandringerne bliver ustoppelige:
Vi står over for en eksistentiel trussel. Tiden er ved at løbe fra os. Og hvis ikke vi som minimum har halveret vores udledning af drivhusgasser inden for de næste 10 år, 220 dage og 10 timer, vil vi sandsynligvis sætte en ustoppelig kædereaktion i gang, vi ikke kan kontrollere.
De præcise tal virker som en nedtælling, nærmest som om Thunberg har startet digitaluret i en katastrofefilm, som ender med verdens undergang. Appellen til frygt kan styrke modtagerne i deres overbevisning om, at der skal handles i forhold til klimaet med det samme. Før det er for sent!
