Verber

Hvad er verber?

Verber (udsagnsord) dækker generelt set over ord, som du kan sætte ‘jeg’ foran, fx:

  • Jeg sover
  • I sleep (engelsk)
  • Ich schlafe (tysk)
  • Je dors (fransk)
  • Yo duermo (spansk)

Det er ikke altid, at verber er bøjet på en måde, hvor det giver mening at du kan sætte ‘jeg’ foran, men kendetegnet for verber er i hvert fald, at det er muligt at bøje det på en måde, så du kan sætte ‘jeg’ foran. 

Verbernes tider

Et vigtigt kendetegn for verber er, at de kan bøjes i tid. Dette gælder både på dansk og på andre sprog, som du vil møde i løbet af din gymnasietid.

På dansk kan du bøje verber i følgende tider:

  • Præsens (nutid): spiser
  • Præteritum (datid): spiste
  • Futurum (fremtid): vil spise
  • Perfektum (førnutid): har spist
  • Pluskvamperfektum (førdatid): havde spist

På andre sprog kan du som regel også bøje verber i de samme tider, men derudover har andre sprog også andre tider - fx har engelsk udvidet tid (fx ‘I am running’) og andre sprog har andre datider end på dansk, fx imperfektum på bl.a. fransk og spansk. 

Enkle tider og sammensatte tider

Enkle tider kan du danne ved at tilføje en endelse til stammen (altså verbet uden nogen endelse, fx ‘spis’) - på dansk drejer det sig om præsens og præteritum: 

Præsens: Spiser

Præteritum: Spiste

Andre sprog har flere enkle tider end dansk - fx har både fransk og spansk en datid mere (imperfektum), der også er enkel.

Sammensatte tider kan du ikke danne ved bare at bruge en endelse, men i stedet får du brug for et hjælpeverbum (fx ‘har’ eller ‘vil’) og en infinit (dvs. ubøjet) form af hovedverbet (det verbum, der bærer betydningen). På dansk er både futurum, perfektum og pluskvamperfektum sammensatte tider:

Futurum: Vil svømme 

Perfektum: Har svømmet

Pluskvamperfektum: Havde svømmet 

Andre sprog har flere sammensatte tider end dansk - fx har engelsk udvidet tid, der dannes med ‘to be’ og et verbum i præsens participium (lang tillægsform):

I am swimming

Regelmæssige og uregelmæssige verber

Verber kan enten være regelmæssige eller uregelmæssige på forskellige måder.

Regelmæssige ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind