Myten om verdensaldrene

Myten om verdensaldrene findes i Hesiods epos Værker og dage. Den fortæller, hvordan menneskesamfundet siden urtiden har udviklet sig gennem fire verdensaldre, hvor det gradvist er gået ned ad bakke: Fra guldalder til sølvalder, videre til bronzealder og til slut jernalder. Heroernes tid er en femte periode, hvor det midlertidigt går den rigtige vej.

Guldalderen var en lykkelig periode: Mennesker levede i fred og var sorgløse som guderne. De behøvede ikke arbejde og blev ikke syge eller gamle. Døden kom som en smertefri søvn, når den tid var inde.

Sølvalderen kom efter guldalderen: Det var en ringere tid, hvor mennesker dog stadig var delvist lykkelige. De levede som børn i hundrede år hos deres forældre, men var overmodige og herskesyge. De havde ingen respekt for guderne, ofrede ikke til dem, og derfor lod Zeus dem fjerne fra jorden.

Bronzealderen fulgte efter: Det var en tid med ringere mennes...