Theogonien (den græske skabelsesmyte)

Den græske skabelsesmyte findes i Hesiods epos Theogonien, som betyder gudeskabelsen. Vi hører om gudernes skabelse, som samtidig er verdens skabelse. Skabelsen foregår groft sagt i tre generationer af guder: urguder, titaner og olympiske guder. 

1. generation: Urguderne

Gaia (jorden) skabes ud af Kaos (tomrummet). Ud af Kaos skabes desuden Nyx (natten), Eros (skabedriften) og Erebos (mørket). 

Gaia føder Uranos (himlen), som både er Gaias søn og mand. Gaia og Uranos (jorden og himlen) udgør det par, som alt andet herefter opstår ud af. Og Uranos bliver den første verdenshersker.

Urgudernes skabelse er samtidig skabelsen af de grundlæggende elementer i verden: Jorden, himlen og natten, som skilles fra dagen. Disse elementer udgør et begyndende kosmos, dvs. en ordnet verden. Kosmos står i modsætning til Kaos, det tomrum eller den uorden, som var til før noget andet.

2. generation: Titanerne og andre af Gaias børn

De tolv titaner fødes af Gaia (jorden) og bliver til anden generation af guder. Blandt titanerne er Kronos og hans kone, Rhea. 

Kronos gør oprør mod sin far, Uranos, ved at kastrere ham med en segl. Derved overtager Kronos magten i verden. Det er et tilbagevendende tema i græsk mytologi, at børn gør oprør mod deres far. 

Da Kronos kastrerer Uranos, flyder hans sæd ned i havet og bliver til havets skum. Ud af sæden opstår gudinden Afrodite.

Gaia føder i alt tolv titaner, bl.a. Okeanos (verdensstrømmen) og Mnemosyne (erindringen, mor til...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind