Prometheus-myterne

Om Prometheus

Prometheus er oprindelig en titan, søn af Iapetos. Han spiller en vigtig rolle i græsk mytologi som menneskenes hjælper og er især kendt fra Hesiods eposer Theogonien og Værker og dage.

Prometheus betyder ‘den, der tænker forud’, dvs. at han er kløgtig og forudseende. Han har broren Epimetheus, dvs. ‘den der tænker bagud’, og som derfor først forstår ting, efter de er sket, altså for sent.

Prometheus er blevet fortolket som symbol på menneskets skabelyst, opfindsomhed og oprørstrang over for guderne.

Myten om menneskets skabelse

I myten om menneskets skabelse former Prometheus mennesket ud af ler. Gudinden Athene blæser liv i mennesket og giver det dermed psyke, som betyder sjæl. I første omgang består menneskeheden kun af mænd, kvinden kommer til senere (se Pandoras æske).

Myten om ilden: Prometheus stjæler ilden tilbage

Zeus har straffet menneskene ved at tage ilden fra dem, og ilden findes nu kun på bjerget Olympen, gudernes bolig.

Prometheus narrer guderne og stjæler ilden tilbage til menneskene i form af en lille glød. Med gløden tændes alle menneskenes ildsteder igen.

Myten kan tolkes som en forestilling om, at ilden er noget guddommeligt, som mennesker har fra g...