Prometheus-myterne

Om Prometheus

Prometheus er oprindelig en titan, søn af Iapetos. Han spiller en vigtig rolle i græsk mytologi som menneskenes hjælper og er især kendt fra Hesiods eposer Theogonien og Værker og dage.

Prometheus betyder ‘den, der tænker forud’, dvs. at han er kløgtig og forudseende. Han har broren Epimetheus, dvs. ‘den der tænker bagud’, og som derfor først forstår ting, efter de er sket, altså for sent.

Prometheus er blevet fortolket som symbol på menneskets skabelyst, opfindsomhed og oprørstrang over for guderne.

Myten om menneskets skabelse

I myten om menneskets skabelse former Prometheus mennesket ud af ler. Gudinden Athene blæser liv i mennesket og giver det dermed psyke, som betyder sjæl. I første omgang består menneskeheden kun af mænd, kvinden kommer til senere (se Pandoras æske).

Myten om offeret

I myten om offeret forklares det, hvorfor mennesker ofrer de dårlige dele af et dyr til guderne (knogler og fedt), mens de selv spiser de gode dele (kød og indvolde).

Oprindeligt var det omvendt, fortæller myten, Guderne fik det bedste af offerdyret, mens mennesker måtte nøjes med knogler og fedt.

Prometheus forsøger at narre Zeus ved at tilbyde ham et offer bestående af knogler med...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind