Spændingsskabende elementer

Her ser vi nærmere på, hvordan der skabes spænding i dokumentaren En fremmed flytter ind. Det er en af de ting, som opgaveformuleringen siger, du skal komme ind på i din analyserende artikel.  

Huller i fortællingen skaber spænding

Dokumentaren skaber spænding ved at tilbageholde vigtige informationer. Denne manglende information er huller i fortællingen, som skaber spænding om, hvad der vil ske, og hvordan hullerne bliver fyldt ud. Vi får fx at vide, at filmen er “en kærlighedshistorie” (01:05), der handler om Amandas forhold til Casper. Men vi får ikke at vide, hvad historien nærmere handler om, eller hvorfor deres forhold er værd at lave en dokumentar om. Det skaber spørgsmål hos modtagerne og huller, som vækker vores nysgerrighed.

Vi får indtryk af, at Amanda og Casper var lykkelige i begyndelsen af deres forhold: 

- Intervieweren: ”Amanda, […] prøv lige og fortæl om, hvordan dig og Kasper har det på det her tidspunkt.”
- Amanda: “Vi har det rigtig godt, vi er rigtig glade, og vi er på vej på ferie. Og vi er nyforelskede, det hele det kører.”
- Intervieweren: “Hvor lang tid har I kendt hinanden på det her tidspunkt?”
- Amanda: “Fem uger eller sådan noget, tror jeg.” (02:30) 

Mellem linjerne ligger der en tydelig fornemmelse af, at Amanda og Casper ikke længere er sammen, og at deres forhold på én eller anden måde gik i stykker. Dengang var de “rigtig glade” og “nyforelskede”. Men hvordan gik det senere? Vi får også at vide, at Casper ikke selv kan være med i filmen, men vi får ikke forklaret hvorfor:

”Casper er ikke selv med i filmen. Det er der alle mulige gode grunde til, som du nok skal få at vide senere. Lige nu skal du bare vide, at Casp...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind