DNA-sekventering

Biologi C, B og A + Biotek A.

Hvad er DNA-sekventering?

DNA-sekventering (eller DNA-sekvensanalyse) er en metode, der bruges til at bestemme baserækkefølgen i en DNA-prøve. Der findes en del forskellige metoder til at sekventere DNA. Du kommer højst sandsynligt udelukkende til at arbejde med den type DNA-sekventering, der kaldes Sanger-sekventering.

Sådan udføres DNA-sekventering

Sanger-sekventering minder en del om PCR-metoden. Begge metoder indebærer, at man opvarmer en DNA-prøve, så DNA'et bliver enkeltstrenget. DNA-prøven blandes derefter med primere, DNA-polymerase og løse nukleotider, så der bygges nye DNA-strenge oven på prøvens oprindelige strenge. Sanger-sekventering indebærer dog, at man tilsætter forskellige typer nukleotider til DNA-prøven: de fire almindelige nukleotider (kaldes dNTP) og en lille mængde af fire nukleotid-analoger (kaldes ddNTP). Nuklotid-analogerne stopper opbygningen af DNA-strengen, da nye nukleotider ikke kan bindes i forlængelse af analogerne. Metoden danner derfor nye DNA-strenge med mange forskellige længder, men alle de nye strenge slutter med en nukleotid-analog. De fire forskellige analoger indeholder desuden fluorescerende stof, som udsender lys i hver sin farve. Man kan på den måde se, hvilken af de fire analoger der er bygget ind i hver DNA-streng. DNA-strengene med forskellige længder adskilles nu ved en bestemt type gelelektroforese, hvor en laser til sidst kan aflæse hver enkelt base i DNA-sekvensen ud fra basernes fluorescens i gelen.

Figuren viser princippet i metoden.

Kilde: Estevezj / CC BY 4.0.

DNA-sekventering i fire adskil

...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind