DNA-sekventering

Biologi C, B og A + Biotek A.

DNA-sekvensanalyse viser baserækkefølgen

DNA-sekventering (eller DNA-sekvensanalyse) viser baserækkefølgen i en DNA-sekvens. Der findes en del forskellige metoder til at sekventere DNA. Du kommer højst sandsynligt udelukkende til at arbejde med den type DNA-sekventering, der kaldes Sanger-sekventering. Her på siden gennemgår vi, hvordan Sanger-sekventering fungerer.

Sådan udføres DNA-sekventering

Sanger-sekventering indebærer, at man udfører en slags kunstig DNA-replikation. Replikationen foregår et stykke hen ad vejen som cellens naturlige DNA-replikation, hvor nye DNA-strenge bygges oven på DNA-prøvens oprindelige DNA-strenge ved baseparring med løse nukleotider. Sanger-sekventering bygger fluorescerende nukleotider ind i de nye DNA-strenge. DNA-stykkerne adskilles derefter ved gelelektroforese. Man kan til sidst aflæse hver enkelt base i DNA-sekvensen ud fra basernes fluorescens i gelen.

Figur 1 viser, hvordan man gennemfører processen i praksis. Under figuren kan du se en nærmere beskrivelse af, hvad der sker undervejs.

Figur 1. Man kan bestemme baserækkefølgen i DNA ved DNA-sekventering (Sanger-sekventering). Kilde: Estevezj / CC BY 4.0.

Man opformerer først den DNA-streng, man gerne vil sekventere, ved PCR-metoden. Man har nu en prøve med et stort antal ens DNA-molekyler. Man opvarmer derefter DNA-prøven, så DNA'et bliver enkeltstrenget.

  1. Nu tilsætter man primere, enzymet DNA-polymerase og løse nukleotider til blandingen. De fleste af de løse nukleotider er helt almindelige nukleotider som dem, der normalt indgår i DNA. På figur 1 kaldes di
...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind