Debatindlæg

Ved siden af nyhedsartiklerne findes der også en stor gruppe af tekster, som vi kan kalde læserbrev, debatartikler, opinionsstof, debatindlæg eller meningsartikler. Hvis vi ser på avisernes forskellige typer af debatindlæg, kan vi overordnet opdele dem i tekster, som er skrevet på avisens eller bladets initiativ, og tekster, som er skrevet af læserne. Til den første type hører ledere, kommentarer, klummer og analyser. Til den anden type hører læserbreve og kronikker.

Genrens historie

Genren er oprindeligt udviklet i aviserne som en måde at give læsere og andre mulighed for at komme til orde i samfundsdebatten. I dag kan vi også regne visse kommentarer og opslag på internetfora, blogs, sociale medier og lignende for en slags debatindlæg. I det hele taget er meningsstoffet i hastig vækst i vores tid.

Vi ser det fx i tv-nyheders udbredte brug af kommentatorer, som ofte er journalister inden for et specifikt fagområde, som fx sportsjournalistik eller politisk journalistik. Et gode eksempel kan være et program som ”Tirsdagsanalysen” på TV2 News, hvor de to tidligere spindoktorer Michael Christiansen og Peter Mogensen får lov at kommentere aktuelle politiske nyheder.

De traditionelle aviser har svært ved at konkurrere mod nyhedsdækningen i medierne på nettet, derfor har de i de senere år lagt mere vægt på opinionsstoffet for at markere sig. Derudover har nettet naturligvis gjort det forholdsvist let at komme til orde i offentligheden, fx gennem kommentarer og opslag på sociale medier og forskellige debatfora.

Leder

Lederen i en avis udtrykker avisens officielle holdning til en aktuel sag. Her tager avisen altså stilling til nyhederne. Lederen er typisk skrevet af et medlem af avisens redaktion, dvs. den ledelse som prioriterer og bestemmer over avisens indhold. Lederen er bygget op omkring nogle synspunkter, som der argumenteres for.

Analyse af ledere

Hvis du skal analysere en leder, skal du se på hvilke holdninger, der kommer til udtryk. Er lederen udtryk for en bestemt politisk eller samfundskritisk holdning? Er der valgt en bestemt vinkel på emnet? Er der en bestemt konklusion i lederen? Du kan også se på sprog og argumentation. Undersøg om emnet beskrives på en positiv, kritisk eller neutral måde, og hvordan der argumenteres i lederen.

Når du referer til en leder i en opgave, skal du bruge udtryk som "Lederen mener...”, ”Lederen argumenterer for...”.  

Klumme, kommentar og analyse

Klummen eller kommentaren ligner lederen. Den er også en argumenterende tekst, som forholder sig til en aktuel sag. Den er ikke skrevet officielt af avisen eller bladet, men af en journalist eller anden person med tilknytning til avisen eller bladet. Klummen er udtryk for skribentens egen subjektive holdning. 

Typisk vil klummer i livsstilsmagasiner, dameblade og lignende kredse om emner fra hverdagen, der ikke er specielt sprængfarlige. Klummer i aviser vil ofte handle om mere aktuelle, omdiskuterede emner.

Analyser er tekster, som er skrevet til avisen af journalister eller andre med særlig ekspertise inden for et sagsområde.  I analysen prøver skribenten at give indsigt i årsagerne bag en nyhed. Det kan fx være en analyse af, hvorfor en bestemt krig er startet.

Der kan også være analyser, som spår om fremtiden. Her vil skribent...