Analyse

Kompositionen er lineær og kronologisk

Jegets gåtur gennem byen bestemmer den indre komposition i “Gennem byen sidste gang”. Handlingen i digtet følger den tur gennem byen, som jeget forestiller sig, han vil gå som det sidste, inden han dør. Gåturen starter ét sted (på Vesterbro) og slutter et andet (på Nytorv) uden særlige spring undervejs. Det betyder, at digtets indre komposition kan kaldes lineær, og at jegets mange indtryk lader til at komme i en kronologisk rækkefølge

Den lineære og kronologiske komposition får os til at føle, at vi er med på gåturen, eller at vi selv kunne have gået turen og set de samme ting, som jeget ser. I virkeligheden er der dog tale om en forestillet gåtur. De mange indtryk er formentlig indsamlet på forskellige tidspunkter og ikke i den rækkefølge, som de optræder i i digtet. 

Ved at lave en lineær og kronologisk opbygning skaber digtet en vis orden i det kaos, der ellers præger storbyen. Jeget skaber en retning eller en vej gennem byens mylder, som vi som læsere kan følge. På den måde viser kompositionen en central pointe i digtet, nemlig at byen er jegets by.

Digtets kan inddeles i fire afsnit, der foregår hver sit sted i byen

I det ydre er “Gennem byen sidste gang” opbygget som én lang strofe, der følger jegets gåtur gennem byen. Hvis vi skal inddele digtet i mindre afsnit skal vi altså se på indholdet. Her er det værd at bemærke, at det er forskellige bydele og steder, der er i fokus undervejs i digtet. Vi kan inddele digtet i fire afsnit, der foregår hver sit sted i byen.

Den lange første del af digtet handler om livet på Vesterbro, der beskrives som en gammeldags arbejderbydel. Fra og med verslinjen “og jeg vil gå videre fra Vesterbro” skifter scenen til hovedbanegården, hvor jeget opholder sig et stykke tid. Her ser han alle mulige mennesker fra forskellige dele af samfundet komme og gå. Fokus er dog mest på ham selv som iagttager. 

Jeget er også i fokus i digtets tredje del, hvor han står ved en plakatsøjle på Rådhuspladsen og ser menneskemylderet. Digtet slutter med jegets tur ned ad Strøget til Nytorv. Det er digtets fjerde del, hvor jeget følges med sine venner, ikke i virkeligheden, men i den forestilling om den sidste tur gennem byen, som hele digtet lader til at være.

Sproget er præget af gentagelser og opremsninger

De mest udbredte sproglige virkemidler i “Gennem byen sidste gang” er gentagelser og opremsninger. Den mest brugte gentagelse er formuleringen “jeg vil” eller “og jeg vil”, der bruges som indledning på rigtig mange verslinjer. Det er den type gentagelse, der kaldes en anafor. Der er mange gode eksempler på brugen...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind