Noter

Vi har skrevet notesamlinger til genetik i Biologi og Bioteknologi. Noterne gennemgår kortfattet og præcist, hvad du skal vide om genetik på dit niveau. Noterne indeholder desuden links til vores kompendier om genetik og genteknologi, hvor du kan finde mere dybdegående gennemgange af alle emnerne.

Vælg dit fag og niveau fra listen for at komme til den rigtige notesamling:

Her kan du se et uddrag af notesamlingen

Nedarvning er læren om, hvordan egenskaber bestemmes af gener, og hvordan gener går i arv fra forældre til afkom.

Gener og kromosomer

Et gen er et udsnit af en DNA-streng, som koder for, hvordan et bestemt protein skal opbygges. Proteiner styrer, hvordan levende organismer er opbygget, og hvilke processer der foregår i organismerne. Gener styrer derfor levende organismers opbygning og funktion.
DNA-strengen indeholder fire forskellige baser (A, T, C og G). Basernes rækkefølge i et gen udgør den genetiske kode og bestemmer proteinets opbygning.
DNA'et er samlet i kromosomer. Kromosomerne optræder i kromosompar, fordi vi arver ét kromosom fra hver forælder. Vi har altså to udgaver af alle vores kromosomer.
Mennesker har 23 kromosompar. 22 af kromosomparrene er autosomer, som har samme struktur hos mænd og kvinder. Det sidste kromosompar er kønskromosomer. Kvinder har to X-kromosomer som kønskromosomer. Mænd har et X- og et Y-kromosom som kønskromosomer.
Kromosomer med samme struktur kaldes homologe kromosomer. De homologe kromosomer er kromosomerne i samme kromosompar. X- og Y-kromosomerne hos mænd er undtagelser, da disse kromosomer ikke har samme opbygning og derfor ikke er homologe.
Kromosomerne optræder i par, og derfor optræder gener på kromosomerne også i genpar. Generne på mænds kønskromosomer er en undtagelse.

Alleler, genotype og fænotype

Alleler er forskellige udgaver af et gen. Forskellige alleler har...