Emneopgave (HHX)
I dette kompendium kan du få hjælp til at skrive emneopgave om andengradspolynomier, dvs. funktioner på formen f(x) = ax2 + bx + c.
En emneopgave i matematik indeholder typisk en gennemgang af teori, metoder og eksempler. Emneopgaven kan også indeholde beviser. I en emneopgave om andengradspolynomier kan du bl.a. komme ind på
- hvordan grafen for et andengradspolynomium ser ud
- hvilken betydningen koefficienterne a, b og c har for grafens udseende
- hvordan toppunktets koordinater bestemmes
- hvordan rødderne (nulpunkterne) bestemmes
- hvordan andengradspolynomier kan faktoriseres
Husk også at tage nogle eksempler med i emneopgaven. Du kan læse mere om andengradspolynomier på siderne om andengradspolynomier.
Emneopgaven kan også indeholde et eller flere beviser. Du finder vores beviser om andengradspolynomier her:
- Bevis for at en parabel er symmetrisk
- Bevis for toppunktsformlen
- Bevis for rødderne i et andengradspolynomium
- Bevis for faktorisering af et andengradspolynomium
Når du skal skrive din emneopgave, så vil du typisk få udleveret et oplæg af din lærer. Husk at tage udgangspunkt i oplægget, når du skriver din opgave.