Argumentation og appelformer
På denne side kan du læse om Tina Splidsboels argumentation og brug af appelformer i debatindlægget “Fri mig for Disneys hvide skønhedsidealer”.
- Inddragelse af datteren appellerer til både patos og etos
- Splidsboel appellerer til etos ved at indrømme, at hun selv er påvirket af skønhedsidealerne
- Splidsboel appellerer kun til logos i begrænset omfang
- Splidsboel bruger gendrivelse for at foregribe modargumenter
- Splidsboels argumentation har meget fokus på hendes egen situation
Inddragelse af datteren appellerer til både patos og etos
Tina Splidsboel bruger en stor del af teksten på at fortælle om, hvordan hendes egen tre et halvt årige datter bliver påvirket af samfundets skønhedsidealer:
...jeg synes efterhånden, at jeg er nødt til at fortælle hende, at hun er smuk. At hendes øjne skinner som sorte diamanter, at hendes småkrøllede brune hår er lige så flot som det lange, glatte lyse, de fleste tegneserieprinsesser valser rundt med, og at hendes caffelatte-farvede hud er misundelsesværdig lækker. (l. 10-17)
Når modtagerne hører, at selv en pige på tre et halvt år er mærket af samfundets skønhedsidealer, er det en stærk appel til patos, fordi modtagerne sandsynligvis kommer til at føle forargelse og medlidenhed ved tanken om, at så små børn får dårligt selvværd. Appellen virker sandsynligvis ekstra stærkt på de modtagere, som selv er småbørnsforældre og måske kan genkende nogle aspekter af problemet.
Fort...
