Sproglige og retoriske virkemidler
Her kan du læse om de sproglige og retoriske virkemidler, som Sofie Nellemann Kryger anvender i sin kronik “Kald mig ikke en af ‘de perfekte piger’”.
- Krygers sproglige stil har både uformelle og formelle træk
- Direkte tiltale skal få modtagerne til at reflektere over deres fordomme
- Retoriske spørgsmål trækker læserne i retning af Krygers synspunkter
- Metaforer styrker billedet af pigerne som ofre for samfundets fordomme
- Allitteration er med til at understrege nøglebegreber
Krygers sproglige stil har både uformelle og formelle træk
Krygers kronik er skrevet i en interessant blanding af sproglige stilarter, fordi hun mange steder bruger meget uformelle formuleringer, men alligevel fletter formelle passager ind rundt omkring.
Der er talrige eksempler på uformelle udtryk igennem hele teksten. Fx bruger Kryger ofte vendinger fra talesproget som “for dælen” (l. 30) “herredårlig” (l. 81) og “pisse sej” (l. 102), hvor sidstnævnte endda bliver fremhævet i en underoverskrift. Den uformelle stil kan også ses i sætningstrukturen, især når hun bruger korte indskud, som ikke er komplette sætninger - fx. “Helt vildt!” eller “A-hva-for-noget?!” Bemærk også den ivrige brug af udråbstegn her, som i sig selv er et uformelt træk.
Omvendt indeholder kronikken også passager med forholdsvis formelle udtryk. Fx bruger Kryger ord som “stigmatiseret” (l. 1, 54) og “kompetitiv” (l. 82), og hun skriver om samfundets tendenser til at “generalisere” og “postulere” (l. 84-85).
Begge stilarter påvirker modtagernes opfattelse af Krygers tekst. De formelle elementer understreger hendes faglige dygtighed og er med til at styrke hendes etos som en tidligere gymnasieelev med stor forståelse for netop denne kontekst. De uformelle træk giver til gengæld Krygers indlæg ekstra sproglig appel overfor unge modtagere, og er også med til at understrege hendes dybfølte frustration over de hersken...
