Kald mig ikke en af “de perfekte piger”

På de følgende sider gennemgår Sofie Nellemann Krygers kronik “Kald mig ikke en af ‘de perfekte piger’”.

Krygers vigtigste synspunkt i teksten er hendes kritik af de herskende fordomme om “12-talspiger”. Hun mener fordommene er problematiske af flere grunde. Dels er de ulogiske, fordi de gør egenskaber, som burde være positive, til noget negativt. Og dels er de simpelthen kønsdiskriminerende, fordi drenge ifølge Kryger slet ikke møder tilsvarende fordomme.

Krygers kronik er udgivet i Information, så kommunikationssituationen lader hende nå ud til en bred gruppe læsere - hvor hun især er interesseret i at nå dem, som har fordomme om “12-talspigerne”.

Krygers argumentationen er i høj grad bygget op omkring gendrivelse, idet hun flere gange i teksten italesætter specifikke fordomme om 12-talspiger, som hun så argumenterer imod. Hun trækker på alle tre appelformer i sin kronik, fx opbygger hun etos ved at trække på sine personlige erfaringer, appellerer til logos ved at udpege den manglende logiske sammenhæng i fordommene om “12-talspigerne” og appellerer til patos ved at beskrive fordommenes konsekvenser for pigernes selvværd. 

Teksten er skrevet i en blanding af formel og uformel stil, og Kryger anvender en række sproglige og retoriske virkemidler for at gøre den mere overbevisende. Især spiller direkte tiltale en stærk rolle, da dette virkemiddel lader Kryger præsentere en meget direkte formuleret kritik af modtagernes eventuelle fordomme.

Du kan læse mere om at analysere Kald mig ikke en af “de perfekte piger” på de følgende sider. 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores analyse af teksten:

Krygers målgruppe er især dem, som deler fordommene om “12-talspigerne”

Selvom Krygers kronik er bredt relevant for alle med interesse i det danske uddannelsessystem, så er der nogle tegn på, at den især er rettet mod de mennesker, som deler fordommene om “12-talspigerne”.

Det kan først og fremmest ses på tekstens overordnede struktur og indhold, da Krygers primære fokus er, at argumentere imod de typiske fordomme på området.

Derudover bruger Kryger flere steder direkte tiltale, hvor hun decideret anklager sin læser for at dele de typiske fordomme. Det ser vi fx allerede i kronikkens titel, samt i formuleringer som denne:

Men kald mig ikke for en af “de perfekte piger”. For let’s face it - I mener det jo ikke. Lige under jeres ordvalg ulmer en forlorenhed og sarkasme. Vi er perfekte - så perfekte, at vi ikke er mennesker… (l. 86-88)

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind