Den tale og den aften vil gå over i historien som et ungdomsoprør

På denne side finder du først et kort resumé af artiklen ”Den tale og den aften vil gå over i historien som et ungdomsoprør”. Du finder også en ordliste med forklaringer af de svære ord i teksten. 

Vi gennemgår derefter de vigtigste synspunkter, som Anne-Marie Mai og Sørine Godtfredsen giver udtryk for i artiklen, inden vi giver dig forslag til, hvordan du kan inddrage deres synspunkter i din debatterende artikel. 

Kort resumé af tekstens indhold

Afsender: Serge Savin, Sally Frydenlund og Lise Richter
Udgivelse og dato: Information, 31. oktober 2019
Genre: Interviews bragt i artikel

I artiklen har journalisterne spurgt to kulturpersonligheder om deres holdninger til Jonas Eikas takketale ved uddelingen af Nordisk Råds Litteraturpris. Litteraturprofessor Anne-Marie Mai er positivt stemt. Hun synes, at talen er et godt eksempel på den tradition for ytringsfrihed, vi har i de nordiske lande. Hun forholder sig ikke til talens politiske indhold, men hun synes, Eikas engagement er rørende. 

Sognepræst Sørine Godtfredsen er derimod mindre imponeret. Hun synes, at talen er dum og gratis. Hun mener, at Eika siger en masse ting, som ikkestemmer overens med virkeligheden. Denne slags udtalelser er typisk for kunstnere, mener hun. Godtfredsen påpeger for eksempel, at Eika kritiserer udrejsecentrene, uden at komme med konkrete bud på hvordan man så skal føre udlændingepolitik i stedet. Selvom Godtfredsen ikke bryder sig om talens indhold, er hun dog principielt tilhænger af, at man bruger takketaler og lignende til at levere et budskab.   

Ordforklaringer til ”Den tale og den aften vil gå over i historien som et ungdomsoprør”

Greta Thunberg: Svensk miljøforkæmper, der bl.a. står de skolestrejkerne for miljøet. 
tilkendegivelse: Bekendtgørelse, give sin mening til kende
sædvanen: Det man almindeligvis gør. 
Villy Sørensen: Dansk forfatter, 1929-2001. 
opposition: Gruppe, der gør modstand mod den dominerende holdning på et område. 

koncentrat: En kort og præcis sammenfatning.
utopisk: Urealistisk, fordi det er så positivt og godt.
floskler: Udtryk, der er blevet gentaget så mange gange, at de er blevet ligegyldige og intetsigende. 
eftergivende: Som giver efter for krav uden videre.
moraliserer: Belærer andre om godt og ondt. forbrødres: Skabe et venskabeligt forhold til nogen. 
livsnæring: Det man lever og inspireres af.

Synspunkter

Herunder præsenterer vi de hovedsynspunkter, der kommer til udtryk i "Den tale og den aften vil gå over i historien som et ungdomsoprør" af Serge Savin, Sally Frydenlund og Lise Richter. 

Forfattere har ytringsfrihed – ligesom alle andre

Journalisterne bag artiklen har talt med litteraturprofessor Anne-Marie Mai om hendes holdning til Jonas Eikas takketale. Mai lægger vægt på, at Eika som forfatter har ytringsfrihed, ligesom vi alle har i de nordiske lande:

Det er han helt fri til at gøre. Vi har ytringsfrihed, og han siger tak på sin måde. Det er jo hans valg, som jeg bestemt accepterer. Men det er en usædvanlig tale i forhold til de seneste år, fordi den adresserer nogle politiske problemer, og på den måde bruger Eika den fine tradition, som vi har i Norden for at tale og udtale os frit. Der er jo gudskelov ikke lagt retningslinjer for, hvordan en takketale skal være.

Mais hovedsynspunkt er altså, at forfattere er beskyttede af ytringsfriheden, ligesom alle andre borgere i de nordiske lande er. Mai udtrykker sit synspunkt meget kortfattet, men vi kan brede det ud til et sammenhængende argument på den her måde: Ytringsfrihed er vigtig, fordi den...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind