Personer

Overblik over novellens personer

De to hovedpersoner Kim Fupz Aakesons novelle ”Forældre” er jegfortælleren og Janni. Begge personer er 16 år. Udover jegfortælleren og Janni møder vi en buschauffør og en gammel mand ved busstoppestedet. Hjemme ved jegfortælleren møder vi også kort hans mor, og der tales flere gange om både jegfortælleren og Jannis forældre.  

Jegfortælleren og Janni er naive teenagere

Jegfortælleren og Janni er 16 år i novellen. De er derfor stadig meget unge, og de fremstår flere gange både umodne, uselvstændige og naive. 

Naiviteten ses bl.a., når de taler om barnet. Her afslører de, at de faktisk ikke ved, hvad der skal til for at være forældre. Fx siger jegfortælleren: ”alle elsker babyer, de er jo søde, og man skal passe på dem og alt det der.” Ved at sige ”alt det der” viser drengen, at han ikke ved, hvad det egentligt omfatter at skulle passe en baby. 

Jegfortælleren er også naiv i sine forestillinger om de voksnes hjælp. Han tror, at forældrene vil passe barnet, når han og Janni skal i skole. Han tager ikke højde for, at forældrene måske har andre ting at lave, fx job eller fritidsaktiviteter.  

Janni har den samme slags urealistiske forestillinger om sine forældres hjælp. Hun forestiller sig, at hendes mor slet ikke kan lade være med at stå og tage sig af barnet midt om natten, hvis det begynder at græde: Moren er nemlig glad for små børn. Janni tænker slet ikke på, at moren nok også er glad for sin nattesøvn. Janni virker til at lægge ansvaret for barnet fra sig, allerede inden barnet er født.

Parrets naive tankegang viser, ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind