Analyse

Her har du vores hjælp til at analysere Rudolf Broby-Johansens digt ”FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN” fra digtsamlingen BLOD (1922). 

Vi begynder analysen med en række arbejdsspørgsmål, som vi anbefaler dig at svare på, inden du kaster dig over vores analyse. I løbet af selve analysen kommer vi omkring svarene på spørgsmålene.

Selve analysen begynder med at se nærmere på digtets genretræk. Her kommer vi ind på digtets episk-lyriske og dets moderne træk. Derefter ser vi på kompositionen, hvor vi arbejder med digtets frie form, brugen af store bogstaver samt opbygningen af digtets handling.

I afsnittet om rim og rytme undersøger vi virkningen af digtets frie rytme, samt dets brug af allitterationer og lydord. 

Dernæst analyserer vi digtets billedsprog i form af metaforer, metonymier og besjælinger. Vi ser også nærmere på digtets titel og dens betydning. Så tager vi fat på andre sproglige virkemidler, hvor vi har fokus på kontraster, sætningsstruktur, geometriske ord, farveord og ironi. 

Du får også et afsnit om fortælleteknik, som undersøger digtets implicitte lyriske jeg og dets kubistiske perspektiv på verden. 

Endelig ser vi på digtets miljøfremstilling, hvor vi undersøger den kritiske fremstilling af samfund og mennesker, som digtet giver udtryk for. 

Se også vores vejledning til digtanalyse:

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.