[3]

Filmiske virkemidler

I dette kompendie kan du læse om filmiske virkemidler. Kompendiet kan bruges på tværs af forskellige fag, men det er normalt særligt i Dansk, Engelsk, Mediefag og evt. Kommunikation/IT, at du kan få brug for at inddrage filmiske virkemidler i en analyse. I Mediefag og Kommunikation/IT vil du desuden også have brug for at kende til virkemidlerne, når du selv skal i gang med at lave film. 

Vi har inddelt vores gennemgang af virkemidlerne i forskellige overordnede kategorier, så du lettere kan finde rundt i, hvordan de skal inddrages i analysen. Det er ikke sikkert, at du har brug for at dække hver eneste type virkemiddel i en konkret filmanalyse. Ofte vil det være tilstrækkeligt at zoome ind på nogle udvalgte virkemidler, som spiller en særlig vigtig rolle i netop din film. 

Uddrag

Filmiske virkemidler er en fællesbetegnelse for de virkemidler, der er unikke for visuelle medier som fx film- og tv-programmer. Man kan også sige det sådan, at det er en type virkemidler, som man ikke kan finde i en traditionel papirtekst. 

Mange filmiske virkemidler har at gøre med, hvordan filmens billedside er udformet. Billedbeskæring og kameravinkler handler fx om, hvad der er indenfor billedet i de enkelte scener, mens kameraføring handler om, hvordan kameraet bevæger sig i scenerne, og klipning om, hvordan der klippes mellem scenerne. Det kan også være relevant at beskæftige sig med lyssætning - altså hvordan og hvor meget lys, som er blevet lagt ind over de enkelte scener. Man kan også tale om filmiske virkemidler i forbindelse med filmens lydside, hvor man fx kan skelne mellem synkron og asynkron lyd. 

Analyse af filmiske virkemidler er en vigtig del af filmanalyse

Når du bliver bedt om at lave en filmanalyse, er det vigtigt, at du kan inddrage nogle pointer om brugen af de filmiske virkemidler. De filmiske virkemidler er typisk meget væsentlige for filmens evne til at påvirke, røre eller overbevise sine seere, og dermed også relevante at inddrage i din analyse. Ved at inddrage de filmiske virkemidler viser du samtidig din forståelse af, at filmanalyse er andet og mere end en traditionel tekstanalyse anvendt på en film.

Det er vigtigt, at din analyse også rummer nogle pointer om, hvad virkningen af de enkelte virkemidler er i den konkrete scene. Det er fx uinteressant at læse, hvis du blot skriver, at der er brugt nærbilleder i en bestemt scene. Du bør også komme med nogle pointer om, hvad virkningen af nærbillederne er, og hvorfor de er blevet brugt netop i denne scene (fx for at give mere indlevelse i hovedpersonernes følelser eller for at vise deres reaktioner på en bestemt begivenhed i filmen).  

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Filmiske virkemidler

[3]
Bedømmelser
  • 19-03-2024
    Givet af 3.g'er på STX
  • 11-12-2023
    Givet af HF-elev på 2. år
  • 08-11-2023
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse