Opgaven om fiktive fremstillinger af mennesker, der falder udenfor normen, stammer fra STX-eksamen i Dansk A fra den 21. maj 2021. Den tager udgangspunkt i novellen “Du burde skamme dig”. Novellen skildrer fortælleren, der kæmper med at passe ind, efter at hun har været i fængsel og er blevet landskendt.
Fortælleren beskriver sin situation med billedsprog
Fortælleren bruger flere steder billedsprog til at beskrive oplevelsen af at være en outsider efter sin forbrydelse og dom. Hun benytter personifikationer, fx når hun beskriver, hvordan det var at komme på alles læber:
Jeg holdt op med at gå ud og spise, holdt op med at tage bussen, for jeg hørte mit navn summe gennem luften og fare rundt som en hurtig flue. Nogle gange råbte folk efter mig, det var, som om hvem som helst kunne tage mit navn og kaste det efter mig. (l. 27-30)
Fortællerens navn bliver personificeret, idet navnet omtales som noget levende. Normalt er dit navn dybt personligt, men fortælleren oplever altså, at alle pludselig (mis)bruger hendes navn og taler om hende, selvom de ikke kender hende. Hun får sit privatliv invaderet.
Vi ser endnu en personifikation, da fortælleren beskriver erkendelsen af, at hun aldrig vil komme til at passe ind: “Det bevæger sig indover mig og forplanter sig langsomt i kroppen. Det er for sent for mig.” (l. 115-116). Ordet “det” henviser til erkendelsen.
Fortælleren benytter sig også af sammenligninger. Fx da hun taler om, at nogen har hængt et avisudklip om hende i hendes opgang: “Det ringede for ørene som en hidsig sirene, da jeg indså, at alle måtte have set det, alle.” (l. 35-36).
