Personer

Fortælleren

Jegfortælleren i "Fattigliv" forholder sig undervejs til både politimanden og H., som på forskellige måder repræsenterer holdninger til den fattigdom, de oplever på deres fælles tur. Du kan læse om politimanden og H. herunder. Du kan læse mere om jegfortælleren under fortælleteknik, og under miljø kan du læse en generel karakteristik af de mennesker, der lever i det fattige kvarter.  

Politimanden

Politimanden er jegfortællerens guide på rundturen blandt de fattige. Han kender til miljøet og er derfor mere hærdet og sværere at ryste end jegfortælleren og H. Alligevel er han berørt, når han tænker på de vilkår, som kvarterets børn vokser op under. 

Han har dog ikke noget håb om, at forholdene vil blive forbedret for samfundets svageste. Han virker overbevist om, at den ekstreme fattigdom er en nødvendighed, som man ikke kan slippe af med:

Og hver gang vor fører viste os en ny elendighed, sagde han: ”Men det må være. Her kan ikke hjælpes.”

Politimanden forholder sig altså opgivende til fattigdommen. Han tror ikke på, at de fattige kan hjælpes, selvom han har sympati med især børnene. 

Alligevel overbeviser politimanden flere gange H. og Jegfortælleren til at gå videre, selvom de mest...