Relativ fattigdom

Relativ fattigdom er når man ikke har mulighed for at leve et normalt liv i det samfund man bor i. På de følgende sider går vi i dybden med definitionen af relativ fattigdom og giver dig eksempler på udbredte og mindre udbredte måder at måle relativ fattigdom. Du får også de mest relevante kritikker af relative fattigdomsmål.

Her får du et uddrag fra siden 'Kritik af de relative fattigdomsmål'

De relative fattigdomsgrænser kunne være højere eller lavere

Sådan lyder endnu en kritik af relative fattigdomsmål. Kritikken har fat i noget vigtigt her: Der er ingen gode grunde til, at grænserne ikke skulle sættes en smule højere eller lavere. For eksempel kunne man lige så godt argumentere for en fattigdomsgrænse på 55 % af medianindkomsten i stedet for OECD’s fattigdomsgrænse på 50 %. Forskellen på 5 procentpoint gør en ret stor forskel i forhold til hvor mange relativt fattige der er i forskellige lande. Derfor er det et problem, at man ikke kan give gode argumenter for, at den relative fattigdomsgrænse skal sættes det ene eller andet sted.

Relative fattigdomsmål måler ikke gratis serviceydelser

Denne kritik peger på, at et samfund kan have mange gratis tilbud, der ikke tælles med i de relative fattigdomsmål, f.eks. gratis uddannelse eller gratis adgang til biblioteker. Hvis fattige har gratis adgang til gratis uddannelse og biblioteker har de bedre muligheder for at leve op til samfundets normer. De relative fattigdomsmål medregner dog sjældent, hvor mange og hvor gode offentlige serviceydelser der er i det land de fattige lever i. Derfor er de relative fattigdomsmål upræcise, når de måler hvor mange der har mulighed for at leve op til samfundets normer.