[0]

Fattigdom

Her er vores kompendium om fattigdom. Kompendiet dækker alt hvad du har brug for at vide om fattigdom i Samfundsfag og International Økonomi. Du kan f.eks. bruge kompendiet, når du forbereder dig til undervisningen eller eksamen. Du kan også bruge kompendiet, hvis du skal skrive synopsis eller SRP om emnet.

Man opdeler fattigdom i absolut fattigdom eller relativ fattigdom. Vi hjælper dig med at forstå begge typer fattigdom.

Kapitel 1 forklarer hvad absolut fattigdom er. Vi hjælper dig med at forstå Verdensbankens internationale fattigdomsgrænse, som er det mest udbredte mål for absolut fattigdom. Endelig gennemgår vi den vigtigste kritik af Verdensbankens fattigdomsgrænse.

Kapitel 2 forklarer hvad relativ fattigdom vil sige. Vi gennemgår to vigtige mål for relativ fattigdom, blandt andet OECD’s og EU’s relative fattigdomsgrænser. Sidst kommer vi ind på hvordan mål for relativ fattigdom kan kritiseres.

Kapitel 3 gennemgår forskellige fattigdomsgrænser i Danmark og statistikker om fattigdomsudviklingen. Vi forklarer hvorfor næsten ingen personer er absolut fattige i Danmark, og gennemgår udviklingen i relativ fattigdom i Danmark. Du får også en liste over gode kilder til at finde statistik om fattigdom i Danmark.

Kapitel 4 kommer ind på udviklingen og fordelingen af fattigdom i verden. Vi  gennemgår også årsager til fattigdom i verdens fattigste lande, og tiltag mod fattigdom i verden. Du får også en oversigt over gode kilder til at finde statistik om fattigdom i verden.

Her kan du se et uddrag fra siden 'Hvad er relativ fattigdom?'

Normer ændrer sig over tid 

Internetadgang har ikke altid været en norm i Danmark: Du var ikke en social afviger, hvis du ikke havde adgang til internettet i 1990’erne. Internettet var slet ikke så udbredt og så stor en del af hverdagen som det er i dag. Hvis du ikke har adgang til internettet i dag, vil du helt sikkert stikke ud fra mængden. Det vil sige at internetadgang er blevet en norm i Danmark. Du er derfor meget dårligere stillet i dag end du var i 1990’erne, hvis du ikke har råd til internetadgang. Eksemplet med internetadgang i Danmark viser at normer kan ændre sig over tid. Hvad det vil sige at være relativ fattig kan altså ændre sig over tid...

Her kan du se et uddrag fra siden 'Kritik af de relative fattigdomsmål'

Målet er relativt og skal derfor kaldes et ulighedsmål, ikke et fattigdomsmål 

Nogle kritiserer relativ fattigdom for at måle ulighed i samfundet i stedet for fattigdom. Kritikerne mener, at fattigdom betyder, at der er noget væsentligt man ikke har råd til.

Et eksempel kan vise kritikernes synspunkt: Hvis alle personer i samfundet fordobler deres indkomst, så vil der ifølge OECD og EU’s mål være samme antal fattige som før. Det skyldes, at medianindkomsten bliver dobbelt så høj, og fattigdomsgrænsen derfor også bliver dobbelt så høj. De fattigste har dog fået det væsentligt bedre end før. Kritikerne mener, at det er forkert at sige at der er lige så meget fattigdom i samfundet som før, når de fattige har fået det væsentligt bedre...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Fattigdom

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.