Symboler
Fasanen symboliserer manglende relation til andre
Fasanen er novellens helt centrale symbol, hvilket bliver understreget af titlen “Fasaner”. I begyndelsen virker fasanerne dog blot til at være en tilfældig del af handlingen. At Richard skal hente fasanerne hos en mand i bydelen skaber tilfældigvis en anledning til, at han kommer forbi huset, hvor fortælleren bor.
Senere får fasanerne dog en mere markant symbolsk betydning. Richard tilbyder fortælleren en fasan som tak for hjælpen, før han går hjem: “Han spørger, om han må give mig en fasan som tak for min venlighed.” Fortælleren afviser dog Richards tilbud meget tydeligt, da vi hører:
Jeg siger nej tak, det kan jeg ikke tage imod, og iøvrigt ved jeg slet ikke, hvor jeg skulle gøre af den. Han foreslår, at jeg hænger den uden for køkkenvinduet, det ville han gøre. Jeg siger nej tak, jeg ved heller ikke, hvordan den skal plukkes. Om han skal forklare mig det? Jeg siger nej og går hen mod døren. Det var da ærgerligt, siger han og følger efter mig ned ad trappen.
Eksemplet viser helt tydeligt, at Richard meget gerne vil forære fortælleren fasanen. Fortælleren er dog meget kortfattet og afvisende i sine svar. Her kan vi læse fasanerne som et symbol på fortællerens manglende evne til at skabe forbindelse til andre mennesker.
På et overordnet plan kan fasanen læses som et udtryk for en gave, der ikke er blevet taget imod. Novellen slutter nemlig med, at vi hører:
På trappe...