Fake news
I denne topic guide kan du få hjælp til at arbejde med fake news-fænomenet, som er et populært emne at inddrage i større skriftlige opgaver (fx SRP, SSO og SRO), men du kan også møde det i den daglige undervisning. Vores guide giver dig et grundigt overblik over emnet samt forslag til konkrete kildetekster, som du kan inddrage i dit arbejde.
Fordi denne guide er særligt designet til brug inden for engelskfaget, har vi skrevet det meste af guiden på engelsk. Den afsluttende sektion om større skriftlige opgaver og tværfagligt samarbejde til sidst er dog skrevet på dansk.
Overblik
Selvom fake news først blev et populært begreb i begyndelsen af det 21. århundrede, så har fænomenet rødder meget langt tilbage i historien. Man kender således eksempler på falske nyhedshistorier designet til at manipulere helt tilbage fra antikkens verden, og inden for de sidste par århundreder har falske historier også spillet en central rolle inden for politisk propaganda - særligt i forbindelse med de to verdenskrige og den kolde krig, hvor man i høj grad havde interesse i at skabe et negativt billede af sine modstandere.
Da internettet blev mere og mere udbredt omkring årtusindeskiftet, gav det rigtig gode muligheder for at udbrede konspirationsteorier. Tilhængere af teorierne kunne nu let finde frem til ligesindede og fik adgang til utraditionelle nyhedsmedier, som bekræftede dem i deres forestillinger.
I 2016 tog fake news-fænomenet dog for alvor fart, særligt drevet af to meget intense valgkampagner i den engelsktalende verden - Brexit-kampagnen i Storbritannien og præsidentvalgkampen i USA. Disse to valgkampe var i meget høj grad præget af falske nyheder, som cirkulerede online og blev brugt til at manipulere folkestemningen ved enten at opdigte eller overdrive diverse historier om de politiske modstandere. Det blev senere påvist, at mange af de tvivlsomme nyhedshistorier fra de to valgkampagner havde oprindelse i Rusland, og dermed muligvis var et led i en bevidst taktik fra den russiske regerings side med det formål at destabilisere Europa og USA.
Den stigende udbredelse af fake news har haft store konsekvenser inden for både medier og politik.
De etablerede medier har øget deres fokus på fact-checking, og samtidig ændret deres journalistiske praksis, så de nu aktivt gør opmærksom på det, når politikere udbreder falske historier.
Samtidig er nogle politikere - fx Donald Trump - begyndt at misbruge fake news-begrebet, så de bruger det til at afvise alle nyhedshistorier, som ikke passer til deres politiske agenda. På den måde udnytter de folks svigtende tillid til medierne til at promovere deres egen version af virkeligheden.
