Romantikken - Hvad skete der lige der?

Opgaven om faglig formidling stammer fra skriftlig eksamen i Dansk A på HF d. 20. maj 2021. Den tager blandt andet udgangspunkt i undervisningsvideoen “Romantikken - Hvad skete der lige der?”.

På de følgende sider får du et resumé af videoen, hvorefter vi går i dybden med dens valg af medie samt sprog og virkemidler. Det er netop de analysepunkter, opgaveformuleringen beder om. Dermed får du et godt udgangspunkt for at kunne besvare opgaven.

Har du brug for mere hjælp til at få hul på din analyse, kan du bruge vores arbejdspørgsmål til teksten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores opgavehjælp:

Lydsiden

Videoens lydside, eller lydspor, består af alt det, vi kan høre. Her dykker vi ned i brugen af voiceover, effektlyd og underlægningsmusik.

Voiceover

I “Romantikken - Hvad skete der lige der?” bliver vi ført igennem romantikken af en veloplagt voiceover. 

Rent sprogligt er voiceoveren relativt uformel, selvom der er tale om en undervisningsvideo. Det ser vi fx i videos præsentation: “Og helt ærligt: Hvad skete der lige der? Jo, hrm, altså, lad os starte ved begyndelsen ... (00:23-00:32). Stemmen rømmer sig afslappet (“hrm”) og bruger små fyldord fra talesproget som “jo” og “altså”. Senere bruger voiceoveren også vrøvleudtrykket “trylleryllerylle” (00:50-00:55).

Dog er der også eksempler på, at voiceoverens sprog rummer formelle elementer. Videoen indledes fx med et citat fra Adam Oehlenschlägers berømte digt “Guldhornene” (00:00-00:14). Derudover afrundes videoen med denne sætning: “Men som tiden går, så kommer denne perfekte idealverden mere og mere til at fremstå som en smertefuld ironi over sig selv” (03:41-03:49). Her trækker ordvalg som “denne”, “fremstå” og “smertefuld ironi” i en mere formel retning. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind