Demokratisk underskud i EU

EU bliver nogle gange kritiseret for at have et demokratisk underskud. På denne side gennemgår vi argumenter for og imod.

Der er ikke en europæisk offentlighed

EU består af en række medlemslande med hvert sit folk, hvert sit sprog, egne medier og egne problemer. Det betyder, at der ikke er en fælles europæisk offentlighed, hvor borgere på tværs af landegrænser kan debattere fælles problemer. En fælles offentlighed kan sætte emner på den politiske dagsorden og dermed præge den retning EU tager. Nogle argumenterer derfor for, at manglen på en europæisk offentlighed er et demokratisk underskud, fordi det sværere for borgerne direkte at påvirke den politik, der føres i EU.

Hvorvidt det er et tegn på demokratisk underskud afhænger af, hvilken demokratiopgattelse man har. I et konkurrencedemokrati er borgernes rolle at stemme på kompetente ledere til frie valg. Eftersom EU’s borgere kan stemme til Europa-Parlamentet, så vil man i et konkurrencedemokratisk perspektiv se EU som en demokratisk organisation.

Omvendt er fraværet af en europæisk offentlighed et problem i et deliberativt demokrati, hvor samtalen er central. Beslutninger bør træffes ud f...