EU's udfordringer

Her kan du se et uddrag fra siden om Demokratisk underskud i EU

I demokratier er den lovgivende magt typisk folkevalgt, men i EU er det kun den ene halvdel (Europa-Parlamentet), der er direkte folkevalgt. Ministerrådets medlemmer er derimod udpeget af de nationale regeringer. Ofte vil ministrene være valgt til parlamentet i den pågældende nationalstat, men ikke altid. 

Nogle mener, at det er et demokratisk problem, at Ministerrådet ikke er valgt direkte af EU’s borgere og dermed ikke står direkte til ansvar overfor vælgerne. Deres argument bygger på, vælgerne ikke kan vælge et nyt Ministerråd, hvis de er utilfredse med Rådets beslutninger. Den eneste kontrol EU’s borgere har er, at de kan vælge at stemme på en anden regering til deres nationale valg, hvilket vil føre til nye ministre. Men danske EU-borgere kan ikke påvirke, hvem der er minister i et andet EU-land.

Det er dog ikke nødvendigvis et demokratisk problem. EU er et samarbejde mellem demokratiske stater og regeringerne i medlemslandene er demokratisk valgte. Borgerne har dermed indirekte indflydelse på Ministerrådet. Det giver EU demokratisk legitimitet. 

Yderligere kan man sige, at det faktum, at danskere kun har indflydelse på, hvem der er de danske ministre ikke adskiller sig nævneværdigt fra den måde kredsmandater fungerer på. Her er det også kun dem, der bor i den pågældende kreds som kan påvirke, hvem der får mandatet. EU kan altså ses som 27 kredse, hvor hvert lands borgere har indflydelse på, hvem der får pladsen i Ministerrådet i det pågældende land.