Noter

EU’s vigtigste institutioner

• Det Europæiske Råd: Består af stats- og regeringsledere. Fastlægger EU’s politiske dagsorden. Udnævner en række nøgleposter i EU.
• Ministerrådet: 27 ministre, 1 fra hvert medlemsland, hvilken afhænger af dagsorden. Behandler og vedtager EU-lovgivning i samarbejde med Parlamentet (lovgivende magt). Beslutninger vedtages i de fleste tilfælde med kvalificeret flertal (minimum 55 % af medlemslandenene der repræsenterer min. 65 % af EU’s befolkning) og i nogle tilfælde med enstemmighed.
• Europa-Kommissionen: 27 kommissærer, 1 fra hvert medlemsland. Kommissærer udpeges af medlemslandene. Har initiativretten ift. lovforslag. Skal sørge for at beslutninger føres ud i livet og at EU-regler overholdes (udøvende magt).
• Europa-Parlamentet: Den folkevalgte institution. Vælges til forholdstalsvalg. 705 medlemmer. Behandler og vedtager EU-lovgivning i samarbejde med Ministerrådet (lovgivende magt). Fører kontrol med Kommissionen og kan tvinge den til at gå af.
• EU-Domstolen: EU’s dømmende magt. Sikrer at EU-retten overholdes, fortolkes og anvendes ens i hele EU.

EU-traktater

• Rom-traktaten: 1957, toldunion, fælles landbrugspolitik, Kommissionen får initiativretten, EF dannes.
• Europæisk Fællesakt: 1986, indre marked.
• Maastricht-traktaten: 1992, navneændring til EU, økonomisk og monetær union, euroen.
• Amsterdam-traktaten: 1997, Schengen.
• Nice-traktaten: 2000, forberedelse af institutioner til Østudvidelsen.
• Lissabon-traktaten: 2007, skal lette lovgivningsprocessen i EU’s institutioner, Europa-Parlamentet ligestilles med Ministerrådet i den almindelige lovgivningsprocedure.

EU's retsakter

• Forordning: Direkte lovkrav fra EU, der træder i kraft i medlemslandene, når det bliver vedtaget i EU.
• Direktiv: Bindende for medlemslandene, men de bestemmer selv, hvordan direktivet gennemføres.
• Henstilling: En ikke-bindende retsakt som Kommissionen eller Ministerrådet har afgivet. En henstilling kan ikke prøves ved EU-Domstolen.
• Afgørelse: Kun gældende for dem beslutningen drejer sig om, fx virksomheder.

Lovgivningsprocessen i EU

• Den almindelige lovgivningsprocedure: Ministerrådet og Europa-Parlamentet er ligestillet i lovgivningsproceesen.
  • Initiativfasen: Kommisionen identificerer et problem eller et behov for ny lovgivning.
  • Lovsforberedelsesfasen: Kommisionen forbereder lovforslaget med berørte parter.
  • Beslutningsfasen: EU-Parlamentet og Ministerrådet stemmer.
  • Implementeringsfasen: Medlemslandene implementerer loven og Kommissionen overser implementeringen.
• Høringsprocedure: Ministerrådet skal lytte til Europa-Parlamentets holdning, men behøver ikke rette sig efter den.
• Godkendelsesprocedure: Europa-Parlamentet skal godkende Ministerrådets beslutning.

Danmarks forbehold

• Forbeholdet om unionsborgerskab: Unionsborgerskab erstatter ikke statsborgerskab.
• Euroforbehold: DK er ikke forpligtet til at indføre euroen.
• Forsvarsforbeholdet: DK deltager ikke i EU politik, der påvirker forsvarsområdet. Forsvarsforbeholdet blev afskaffet 1. juni 2022.
• Retsforbeholdet: DK deltager ikke i det retslige samarbejde.

Integration i EU

• Det øgede samarbejde mellem stater kaldes integration.
• Typer af integration
  • I bredden: Flere lande og flere samarbejdsområder.
  • I dybden: Mere afgivelse af suverænitet.
  • Fra neden: Integration starter gennem løsning af fælles opgaver.
  • Fra oven: Integration starter med udvikling af fælles institutioner.
• Integrationsteorier
  • Føderalisme.
  • Funktionalisme.
  • Neofunkt