Begreber
- Afgørelse
- Amsterdam-traktaten
- Bankunion
- Borgerinitiativ
- Brexit
- Danmarks fire forbehold
- De fire friheder
- Delors-rapport
- Demokratisk underskud
- Den almindelige lovgivningsprocedure
- Den Europæiske Fællesakt
- Den strukturelle saldo
- Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
- Det Europæiske Monetære Institut (EMI)
- Det Europæiske Råd
- Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
- Det indre marked
- Det strukturelle underskud
- Direktiv
- Dublin-forordningen
- ECB
- ESCB
- ERM2/ERM II
- EU
- EU-Domstolen
- Europa-Kommissionen
- Europa-Parlamentet
- Europaudvalget
- Fastkurspolitik
- Finanspagten
- Finanspolitik
- Forligsprocedure
- Forordning
- Frihandel
- Frontex
- Fællesmarked
- Gensidig anerkendelse
- Godkendelsesproceduren
- Handelspolitik
- Henstilling
- Høringsproceduren
- Initiativretten
- Integration fra neden
- Integration fra oven
- Integration i bredden
- Integration i dybden
- Integrationsteorier
- Konvergenskrav
- Kvalificeret flertal
- Københavnskriterierne
- Landbrugspolitik
- Landbrugsstøtte
- Lissabon-traktaten
- Maastricht-traktaten
- Mandatering
- Ministerrådet
- Nice-traktaten
- Pengepolitik
- Proportionalitetsprincippet
- Regionsudvalget
- Rom-traktaten
- Rådet for Den Europæiske Union
- Schengen-samarbejde
- Sixpack-aftalen
- Social dumping
- Stabilitets- og vækstpagten
- Støtteopkøb
- Subsidiaritetsprincippet
- Suverænitet
- Teknisk harmonisering
- Toldunion
- Traktatbrudssag
- Valutakurssystemer
- Valutapolitik
- Velfærdsturisme
- Økonomisk-monetær union
- Økonomisk politik
- ØMU'en
- Østudvidelsen
Afgørelse
Afgørelser er en type EU-lov. Det er en bindende lov for dem afgørelsen drejer sig om. Det kan være et eller flere lande, virksomheder eller enkeltpersoner i EU.
Amsterdam-traktaten
Amsterdam-traktaten fra 1997 gjorde Schengen-konventionen til en formel del af EU-samarbejdet. Traktaten trådte i kraft i 1999.
Bankunion
Bankunion er en aftale, der gælder for eurolandene. Aftalen går ud på at sikre banksektoren mod økonomiske kriser gennem fælles regler, tilsyn og afvikling af banker. Eurolandene er forpligtet til at være med i aftalen, men alle medlemslande må deltage.
Borgerinitiativ
Borgerinitiativ er et europæisk borgerforslag. Et borgerinitiativ kræver, at minimum en million EU-borgere tilstrækkeligt spredt over minimum syv medlemslande skriver under. For at Kommissionen kan tage et borgerinitiativ op kræver det også, at det handler om et politikområde, hvor Kommissionen har kompetence. Selvom Kommissionen er forpligtet til at kigge på borgerinitiativet, så behøver den ikke bruge borgerinitiativet til at lave et lovforslag.
Brexit
Brexit står for British Exit og er Storbritanniens udmeldelse af EU.
Danmarks fire forbehold
- Forbeholdet om unionsborgerskab: Unionsborgerskab erstatter ikke statsborgerskab.
- Euroforbehold: Danmark er ikke forpligtet til at indføre euroen.
- Forsvarsforbeholdet: Danmark deltager ikke i EU-politik, der påvirker forsvarsområdet. Danmark deltager altså ikke EU’s militære operationer. Forsvarsforbeholdet blev afskaffet ved folkeafstemning 1. juni 2022.
- Retsforbeholdet: Danmark deltager ikke i det retslige samarbejde. Det er eksempelvis samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik og politi.
De fire friheder
Det indre marked i EU består af fire friheder:
- Fri bevægelighed for varer: Varer kan sælges i alle lande og skal ikke kontrolleres ved grænsen. Varer behøver kun at godkendes i ét EU-land. Handelshindringer er i stort omfang fjernet.
- Fri bevægelighed for kapital: Man kan frit investere og spare op, hvor man har lyst uden at spørge om lov i sit hjemland.
- Fri bevægelighed for arbejdskraft: Alle EU-borgere kan frit søge og tage arbejde i andre EU-lande og søge arbejde, hvor de har lyst.
- Fri bevægelighed for tjenesteydelser: Det er muligt at købe tjenesteydelser af firmaer i andre EU-lande og en virksomhed kan frit slå sig ned i et andet EU-land. Man skal blot overholde regler om løn og arbejdsvilkår i det land, hvor der arbejdes.
Delors-rapport
Delors-rapporten udkom i 1989. Rapporten skitserede, hvordan man kunne indføre ØMU’en.
Demokratisk underskud
Nogle mener, at EU har et demokratisk underskud. Du kan læse argumenter for og imod på denne side.
Den almindelige lovgivningsprocedure
I den almindelige lovgivningsprocedure er Ministerrådet og Europa-Parlamentet ligestillet i lovgivningsprocessen.
Den Europæiske Fællesakt
Den Europæiske Fællesakt fra 1986 sætter dato på, hvornår det indre marked skal være fuldt indfaset.
Den strukturelle saldo
Den strukturelle saldo er den offentlige saldo korrigeret for konjunkturernes påvirkning på de offentlige indtægter og udgifter.
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab var starten på det samarbejde vi i dag kender som EU. Fællesskabet bestod af seks stater, Frankrig, Italien, Nederlandene, Belgien, Luxembourg og Vesttyskland, og var et samarbejde om produktion af kul og stål.
Det Europæiske Monetære Institut (EMI)
Det Europæiske Monetære Institut var et vigtigt skridt mod ØMU’en. Formålet med EMI var at koordinere den monetære politik i medlemslandene og forberede et fælles pengemarked.
Det Europæiske Råd
Det Europæiske Råd er en af de centrale institutioner i EU. Rådet består af medlemslandenes stats- og regeringseledere. En af Det Europæiske Råds hovedopgaver er at sætte den politiske dagsorden i EU.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg består af 329 medlemmer fra EU’s medlemslande. Medlemmerne repræsenterer sociale og økonomiske interesser og er eksempelvis producenter, arbejdsgivere, ngo’er, håndværkere og fagforeninger. Udvalget spiller en rolle i lovgivningsprocessen. I forberedelsesfasen skal et lovforslag til høring i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg inden det sendes ...