Esterhydrolyse
I dette kapitel gennemgår vi esterhydrolyse. Der findes både sur og basisk esterhydrolyse. Den basiske esterhydrolyse kaldes også forsæbning. En række klassiske forsøg og rapporter handler netop om forsæbning og bestemmelse af det såkaldte forsæbningstal. På de følgende sider gennemgår vi derfor:
Du ser her uddrag fra siden om forsæbningstal:
Sådan bestemmer man forsæbningstallet
Forsæbningstallet er normalt noget, man bestemmer ved et forsøg. I forsøget blander man normalt cirka 2 g fedtstof, og lader det reagere med 25 mL KOH-opløsning. Derudover plejer man at lave to titreringer:
- Titrering 1 laves på 25 mL KOH-opløsning.
- Titrering 2 laves på det, der kom ud af reaktionen mellem de 2 g fedt og de 25 mL KOH-opløsning.
Man titrerer normalt med en HCl-opløsning med en koncentration på 0,500 mol/L. Som indikator anvendes phenolphthalein.
Titrering 1
Mens forsæbningsreaktionen er i gang udnytter man tiden til at gennemføre den såkaldte titrering 1. I titrering 1 titrerer man 25,0 mL af KOH-opløsningen med 0,500 mol/L HCl-opløsning. Vi ser her titreringsreaktionen:
.png)
Ved hjælp af en indikator, som for eksempel phenolphthalein, kan man bestemme hvor stort et volumen HCl, der er tilsat ved ækvivalenspunktet.
Et eksempel på et tilsat volumen af HCl kunne være 25,0. Da vi kender koncentrationen af HCl til 0,500 M, kan vi nu bestemme den tilsatte stofmængde af HCl med denne formel:
.png)
Vi indsætter tallene:
.png)
Hvis der skulle tilsættes 25,0 mL for at nå ækvivalenspunktet, er der altså tilsat 12,5 mmol HCl.
Titrering 2
..
